Informationsmøde om seksualvejledning

Dato: 21.06.2022
Tidspunkt: 16:00 - 17:00

Ønsker du at styrke dine faglige, teoretiske og personlige kompetencer inden for seksualvejledning til mennesker med nedsat funktion? Få mere at vide, når vi afholder dette online informationsmøde, der handler om netop diplomuddannelsen i seksualvejlederuddannelsen!

Bliv klædt på til at vejlede og rådgive om samt formidle seksualitet

Den 21. juni kl. 16.00-17.00 kan du høre, hvordan du uddanner dig til seksualvejleder. På vores diplomuddannelse i seksualvejledning bliver du kvalificeret til at støtte mennesker med nedsat fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsevne til at udleve deres seksualitet. Efter endt uddannelse kan du yde rådgivning, vejledning og formidling til brugerne og deres pårørende samt til dine kollegaer. Desuden får du kompetencer til at varetage undervisningsopgaver på området.

Program

  • Velkommen
  • Uddannelsens indhold og opbygning
  • Tilskudsmuligheder
  • Spørgsmål og dialog

Målgruppe

Informationsmødet er for dig, der arbejder med unge, voksne eller ældre med nedsat fysisk, psykisk og kognitiv funktionsevne eller særlige udfordringer, f.eks. udviklingshæmning, autisme eller skader erhvervet senere i livet, lammelse, hjerneskade eller demens, og som beskæftiger dig med eller ønsker at beskæftige dig med seksualvejledning.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Diplomuddannelsen i seksualvejledning her.