Informationsmøde om skoleledelse

Dato: 04.05.2022
Tidspunkt: 14:30 - 15:30

Ønsker du at videreudvikle din måde at arbejde med ledelsesmæssige, strategiske og organisatoriske udfordringer på skoleområdet? Deltag i dette online informationsmøde for at høre mere om, hvad vores diplommodul i skoleledelse kan give dig.

Styrk dine ledelseskompetencer og din skole

En kompetent og veluddannet leder er nøglen til en god folkeskole. Igennem Diplomuddannelsen i Skoleledelse opnår du en høj faglig viden om ledelse og bliver derefter kvalificeret til at håndtere ledelsesmæssige, strategiske og organisatoriske opgaver og udfordringer på din skole. På den måde udvikler og styrker du din skole, herunder både elever og personale.

Den 4. maj kl. 14:30-15:30 afholder vi et online informationsmøde, hvor Christel Aulkær Moll, adjunkt og ledelseskonsulent ved UCL, og Elin Andersen, lektor ved UCL, vil fortælle meget mere om diplommodulet Skoleledelse, der er en del af Diplomuddannelsen i Ledelse.

På informationsmødet får du et indblik i de spændende skræddersyede forløb, vi tilbyder skoler. Desuden kommer du til at høre en studerende skoleleder fortælle om sit uddannelsesforløb på diplommodulet Skoleledelse. Christel Aulkær Moll og Elin Andersen vil sidde klar til at svare, hvis du har spørgsmål til fx optag, tilmelding og tilskudsmuligheder (Den Kommune Kompetencefond).

Program

  • Velkommen
  • Uddannelsens indhold, opbygning og formål
  • Tilskudsmuligheder
  • UCL’s øvrige skoleledelsesrettede tilbud
  • Spørgsmål og dialog

Målgruppe

Informationsmødet er for dig, der arbejder som skoleleder eller -mellemleder, og som ønsker at videreudvikle dine ledelseskompetencer og dermed din skole.

Vil du vide mere?

Ønsker du mere viden inden for skoleledelse, kan du kontakte Christel Aulkær Moll på +4523996768 eller camo@ucl.dk