Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Individuel kompetence-vurdering

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du få lavet en individuel komptencevurdering

Hvordan får jeg lavet en individuel kompetenvurdering?

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du få lavet en individuel kompetencevurdering hos studievejlederen på den uddannelse, du ønsker optagelse på.

Erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse

Opfylder du ikke adgangskravene til en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, kan du få lavet en individuel kompetencevurdering hos studievejlederen på den uddannelse, du ønsker optagelse på.

Du kan få lavet en individuel kompetencevurdering hvis:

  • Du ikke fik afsluttet din ungdomsuddannelse eller har taget en ungdomsuddannelse, som ikke er adgangsgivende
  • Du har mangeårig erhvervserfaring, som giver dig relevante kompetencer i forhold til den uddannelse, du gerne vil søge ind på. Bemærk, at adgangsgivende fag som matematik, engelsk og økonomi normalt ikke kan erstattes af erhvervserfaring. Du kan derfor blive bedt om at supplere med et eller flere fag inden studiestart.

Vurderer studievejlederen, at din samlede viden og kompetencer kan sidestilles med de gældende adgangskrav, er du berettiget til at søge i kvote 2 på lige fod med de øvrige kvote 2 ansøgere. En individuel kompetencevurdering gælder kun til den konkrete uddannelse og kun her på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Professionsbachelor, overbygning

Opfylder du ikke adgangskravene til en Top-up uddannelse, kan du få lavet en individuel kompetencevurdering hos studievejlederen på den uddannelse, du ønsker optagelse på.
Du kan få lavet en individuel kompetencevurdering hvis:

  • Du ikke har påbegyndt eller afsluttet en erhvervsakademiuddannelse, men fx har taget eksamener på andre studier
  • Du har afsluttet en anden erhvervsakademiuddannelse end dem, der giver direkte adgang
  • Du har mangeårig erhvervserfaring, som giver dig relevante kompetencer i forhold til den uddannelse, du gerne vil søge ind på. Bemærk, at adgangsgivende fag som f.eks. engelsk normalt ikke kan erstattes af erhvervserfaring. Du kan derfor blive bedt om at supplere eller bestå en test i et fag inden studiestart.

Vurderer studievejlederen, at din samlede viden og kompetencer kan sidestilles med de gældende adgangskrav, er du berettiget til at søge på lige fod med de øvrige ansøgere. En individuel kompetencevurdering gælder kun til den konkrete uddannelse og kun her på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Hvordan får jeg lavet en individuel kompetencevrudering?

Hvis du ønsker at få lavet en kompetencevurdering, skal du kontakte studievejlederen for den uddannelse, du ønsker optagelse på. Du skal indsende alle de bilag, du ønsker vurderet.

Eksempler på relevante bilag:

  • Eksamensbeviser fra folkeskolen og frem til nu
  • Bevis for erhvervsarbejde, f.eks. udtalelser, kontrakter eller lønsedler
  • Et CV med et overblik over dine uddannelser og din erhvervserfaring