Byggeteknik og -analyse

Akademimodul

Få viden om klimaskærmens fysik og husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang. Byggeteknik og –analyse lærer dig om bygningers energibehov!

Tilmeld modul

Miljøbevidst? Lær om energirigtige, byggetekniske løsninger!

Fagligt indhold 

Du lærer om alle bygningens dele, så du med relevante metoder og værktøjer kan måle og beregne energiforbruget og dermed vurdere de mest energibesparende installationer.

Du får viden om:

  • bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger
  • klimaskærmens fysik
  • komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg
  • energiforbrugsberegninger.

Udbytte

Du bliver i stand til at kunne udarbejde en systematisk analyse af energikilder, klimaskærme og energiadfærd. Du kan forklare tekniske tegninger og får tjek på de grundlæggende beregningsmetoder af bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger.

Du kan håndtere energirigtige byggetekniske løsninger – løsninger i både eksisterende og nyt byggeri, hvor du tager hensyn til miljø og æstetik.

Efter Byggeteknik og –analyse kan du:

  • anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau
  • vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer
  • vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning
  • anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug.

Niveau

Byggeteknik og –analyse er for dig med relevant erhvervserfaring, som vil forbedre dine kompetencer, så du bliver i stand til at forklare tekniske tegninger samt vurdere og rådgive om beregning af energiforbrug.

Modulet hører under akademiuddannelsen i Energiteknologi og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.

Målgruppe

Modulet er for alle, som arbejder eller vil arbejde med byggeteknik, bygningsudformning og beregning af energiforbrug.

Ann-Margrethe Frydenlund Jensen
Ann-Margrethe Frydenlund Jensen Studieadministrativ medarbejder
Hans Kjær Jørgensen
Hans Kjær Jørgensen Konsulent

Dette modul er en del af

Tilmeld modul

3. september 2019 - Odense C

Forløb