Human Resource Management

Akademimodul

Vil du arbejde med rekruttering, kompetenceudvikling og ledelse? Her bliver du specialiseret inden for HR, så du både kan rekruttere nye medarbejdere og varetage udviklingen af dine nuværende kollegaer. 

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Human Ressource Management giver dig redskaber til strategisk arbejde med mennesker og udviklingsprocesser

Med dette akademimodul opnår du viden, færdigheder og kompetencer til at kunne varetage opgaver og processer inden for HRM-området i en organisation. Du vil blive i stand til at tilpasse HR-strategien til organisationens strategi, samt tiltrække, fastholde, udvikle og afvikle medarbejdere. Derudover vil der være fokus på, hvordan man kan arbejde med motivation, trivsel og udvikling på arbejdspladsen.

Du får viden om HRM i både et globalt og lokalt perspektiv, viden om trends på arbejdsmarkedet samt forståelse af hvilke muligheder og udfordringer de giver virksomheder. I undervisningen får vi bla. besøg af eksperter indenfor området, og vi tager ud for at opleve HRM i praksis.

Målet med modulet er, at du får praktiske og teoretiske færdigheder, så du bliver i stand til at koble HRM til virksomhedens strategi. Du får konkrete redskaber til at analysere din organisation, så du kan vælge den bedste HRM-proces i praksis. Du vil opnå færdigheder i at formidle problemstillinger og løsningsforslag inden for HRM-området til samarbejdspartnere og ledelse.

Du kan der ud over opnå kompetencer, så du kan deltage i HRM-processer med en professionel tilgang, samt finde tryghed i, hvordan du udvikler din egen praksis.

Undervisningen er bygget op omkring actionslæring og udarbejdelse af egne modeller. En del af undervisningen foregår hands-on, hvor teorien anvendes i praksis.

Fagligt indhold 

På modulet lærer du bl.a. om strategisk ledelse og ledelsesfilosofi, og du får redskaberne til at planlægge en HR-strategi

Indhold: 

  • Human Resource Management på alle niveauer
  • Strategisk ledelse i et HR-perspektiv
  • Personaleplanlægning, tiltrækning, udvikling og afvikling
  • HR-processer og metoder
  • Samtaleformer og kommunikation

Dit udbytte af et akademimodul i Human ressource management

Med uddannelse i Human Ressource Management er du bedre i stand til at identificere virksomhedens behov, og vide hvordan du kan arbejde med menneskelige ressourcer, på baggrund af medarbejdernes udviklingsbehov og virksomhedens strategi.

Niveau

Modulet kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse i Ledelse eller som et enkeltfag. Human Ressource Management er et valgfrit modul på uddannelsen.

Målgruppe

Akademimodulet er til dig, som arbejder eller vil arbejde inden for Human Resource Management med fokus på tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere. Derfor er forløbet relevant for medarbejdere i både private virksomheder og offentlige institutioner, som eksempelvis arbejder som HR-konsulent, HR-medarbejder, udviklingskonsulent eller administrativ medarbejder.

Modulets eksamen

Modulet Human Ressource Management afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i et kort individuelt projekt. Det korte projekt indgår i helhedsvurderingen af bedømmelsen. Eksamen er med intern censur og bedømmes efter 7-trins skalaen.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Jon Bloch Skipper Uddannelseskoordinator
Susanne Hansen Sekretær

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb