Online kommunikation

Akademimodul

Træd ind i den digitale verden, få styr på databaser, netværkstyper og medier, og prøv kræfter med helt nye kommunikationsopgaver.
Puds dine digitale briller, så du er klar til at tage livtag med digitale kommunikationsprojekter.

Tilmeld modul

Sæt fokus på digitale muligheder i online kommunikation!

Fagligt indhold 

I dag foregår en stor del af virksomhedernes kommunikation på digitale præmisser. Og har du først fået grebet om de digitale muligheder, forstår du hvorfor. For teknologien åbner en ny verden af kommunikationsmuligheder til gavn for både virksomheden og dens interessenter.

Du får kendskab til databaseteknologien og dens anvendelsesmuligheder og indblik i forskellige netværkstyper og IT-løsninger, der kan lette både ekstern og intern kommunikation i virksomheden.

Du får viden om:

  • digital strategi, online retorik og markedsføring på nettet
  • formidlingsværktøjer til content og digital storytelling
  • værktøjer til søgeoptimering
  • analyse og forståelse af webkommunikation
  • brugervenlighed og sprog på nettet
    interkulturel kommunikation på digitale platforme.

Udbytte

Med centrale værktøjer og metoder til søgemaskineoptimering og produktion af content kan du vurdere din virksomheds online kommunikationsstrategi samt tilpasse det efter udviklingsmulighederne på jeres område.

Efter Online kommunikation kan du:

  • indgå i en content strategi med henblik på at imødekomme målgruppen samt udarbejde forskellige typer af content
  • planlægge, formulere og publicere brugerorienterede webtekster, video, audio etc. samt analysere og anvende sprog, indholdsgenrer og fortællemodeller målrettet en kommunikationsopgave
  • løbende måle, evaluere og optimere websites på indholdssiden med henblik på virksomhedens målsætninger.

Niveau

Modulet hører under akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag. Online kommunikation er et valgfrit modul.

Målgruppe

Akademimodulet er til dig, som vil arbejde professionelt med kommunikation, hvor du selvstændigt kan udvikle og varetage virksomhedens kommunikationsstrategi og content produktion.

Susanne Hansen
Susanne Hansen Sekretær
Gerd Madsen
Gerd Madsen Konsulent

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning
Tilmeld modul

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb