Strategisk kompetenceudvikling

Akademimodul

Du kvalificerer dig til at udvikle medarbejdernes kompetencer ved at afdække aktuelle kompetenceudviklingsbehov og at planlægge, hvordan de bedst opfyldes.

Tilmeld modul

Beskrivelse

Medarbejdere med de rette kompetencer er guld værd. Men måske er kompetencerne endnu ikke fuldt udviklet. Med Strategisk kompetenceudvikling bliver du rustet til at vurdere hvilke kompetencer, der skal udvikles ud fra en strategisk vinkel. Og faget giver dig redskaberne til at iværksætte de helt rigtige kompetenceudviklingsaktiviteter, som hjælper medarbejderne i mål.

Du får et grundigt indblik i kompetenceudviklingsbegrebet og lærer hvilke metoder, der kan afdække behovene for kompetenceudvikling. Du bliver også rustet til at udvælge den optimale metode og anvende den i praksis.

Undervisningen gør dig klogere på, hvordan du sætter gang i aktiviteter inden for kompetenceudviklingen, og du får viden om læring på jobbet, voksenpædagogiske begreber og om hvilke krav, du kan stille til undervisningsleverandørerne.

Derudover bliver du klædt på til at effektsikre og måle indsatsen, så dens virkning kan dokumenteres. Du lærer også at styre og lede kompetenceudviklingsindsatserne og får forståelse for projektstyring og projektledelse.

Susanne Hansen
Susanne Hansen Sekretær
Allan Folke Larsson
Allan Folke Larsson Ledelseskonsulent og underviser

Dette modul er en del af

Tilmeld modul

10. september 2019 - Odense C

Forløb