Det personlige lederskab og forandring

Diplommodul

Vil du styrke dit personlige lederskab? På modulet udvikler du din ledelsesidentitet, så du kan praktisere personligt og fagligt lederskab professionelt gennem refleksion, kommunikation og handling i forhold til organisationens behov og opgaveløsning.

Datoer og tilmeld

Styrk dit personlige lederskab

Fagligt indhold

Du vil møde den nyeste teori og forskningsviden om det personlige lederskab. Teorier og metoder, som hele tiden sættes i spil i forhold til egen og andres praksisviden via drøftelser, øvelser og refleksion. 
Du kommer bl.a. til at arbejde med: 

  • Udvikling af eget professionelle lederskab med henblik på at skabe mening og legitimitet, udvikle tillid og samarbejdsevne, engagere og udvikle følgeskab 
  • Forskellige perspektiver på kommunikation og betydningen heraf for skabelse af ledelse og forandring 
  • Personen i lederrollen, magt og autoritet 
  • Afklaring af dit ledelsesrum og udvikling heraf 
  • Sammenhængen mellem værdier, ledelsesidentitet og -etik 
  • Lederskabet i kompleksitet

Arbejdsform

For at skabe effektfuld læring må du regne med, at du mellem de enkelte studiedage skal arbejde videre med temaerne og foretage prøvehandlinger i egen praksis, at du tilknyttes en meningsfuld studiegruppe, og at du undervejs nedfælder læring og refleksioner i en læringslog. 

Det personlige lederskab og forandring eksamensopgave består af en portfolio på max 10 sider, som efterfølgende skal forsvares mundtligt på 30 min. Det vil være muligt at danne en gruppe, og derved blive eksamineret sammen med sin gruppe. 

Dit udbytte af modulet det personlige lederskab og forandring

Modulet styrker din ledelseskraft, og giver dig et solidt fundament at bedrive ledelse ud fra. Når du har gennemført modulet, kan du: 

  • Håndtere komplekse ledelsesmæssige problemstillinger og forandringer i et helhedsorienteret perspektiv under iagttagelse af egne værdier og etik i det personlige lederskab 
  • Udvikle egen kommunikative og refleksive ledelsespraksis i forhold til interne og eksterne relationer og interessenter 
  • Identificere egne læringsbehov og tilrettelægge egen kompetenceudvikling til styrkelse af det personlige og faglige lederskab 

Du vil opdage, at det bliver nemmere at producere ledelse, som tilfører værdi til både dig, dit lederskab og din organisation. 

Niveau

Uddannelsen er for dig, der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU), en bacheloruddannelse, eller en anden adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Du skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

Du har mulighed for en realkompetencevurdering af de teoretiske og praktiske kompetencer, du har erhvervet på anden vis holdt op imod målene i diplomuddannelsen i Ledelse.

Modulet hører under diplomuddannelsen i Ledelse, og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag.

Målgruppe

Uddannelsen er målrettet nuværende og kommende ledere, samt personer med interesse i ledelse i offentlige organisationer, private virksomheder, NGO'ere og frivillige organisationer.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

André Barsøe Jensen Arbejder bl.a. med ledelse og administration
Janni Frank Studiesekretær, Odense
Kathrine Urlev Studiesekretær, Vejle

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Forløb