Grundlæggende digitale færdigheder

Diplommodul

Få en praktisk og teoretisk viden om digitale teknologier og deres anvendelsesmuligheder, herunder at afdække, analysere og vurdere digitale forudsætninger og færdigheder i forhold til deltagernes job og hverdagsbehov.

Tilmeld modul

Bliv FVU-digitallærer

Fagligt indhold 

På modulet bliver du klædt på til at håndtere forskellige digitale programmer, styresystemer og former for hard- og software.

Du får bl.a. viden om:

  • teoretiske, faglige og digitale teknologiske begreber, og hvordan du kobler dem til et hverdagssprog
  • persondatalovgivning og datasikkerhed samt indsigt i digital dannelse og webetik
  • data og datakommunikation.

Udbytte

Efter modulet er du i stand til at undervise i grundlæggende digitale færdigheder og eksperimentere med - og begrunde valg af digitale teknologier, herunder kompenserende IT-værktøjer.

Du kan derfor vejlede unge eller voksne i teoretisk og praktisk viden om digitale teknologier og deres anvendelsesmuligheder i arbejds- og fritidslivet.

Niveau

Modulet hører under den pædagogiske diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Grundlæggende digitale færdigheder er et retningsspecifikt modul under retningen Undervisning og vejledning for unge og voksne.

For at opnå kompetence til at varetage funktionen som FVU-digitalærer skal uddannelsen rumme tre moduler under retningen Undervisning og vejledning for unge og voksne

  • Modul 10: Grundlæggende digitale færdigheder
  • Modul 11: FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne


Målgruppe

Modulet er til dig, der vil undervise i digitale færdigheder.

Tilmeld modul
24. august 2020 - Odense M
24. august 2020 - Odense M
24. august 2020 - Vejle
Forløb