Pårørende- og netværkssamarbejde

Diplommodul

Er du interessereret i at arbejde med pårørende og netværk, der knytter sig til mennesker med psykiske, fysiske og sociale funktionsnedsættelser?
På modulet styrkes dine kompetencer til at indgå i samarbejde med pårørende og netværk.

Modulet udbydes i første omgang eksklusivt til Odense Kommune.
For tilmelding og spørgsmål kontakt studiesekretær Susanne Fallesen på 6318 4013 / sufa@ucl.dk

Tilmeld modul

Lær hvordan du bedst samarbejder med pårørende!

Fagligt indhold

Med viden om teoretiske og metodiske tilgange til pårørende- og netværkssamarbejde bliver du i stand til at facilitere og igangsætte samarbejdsprocesser samt håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i samarbejdet med pårørende og netværk.

Du får viden om:

  • teorier og metoder, der styrker kommunikation og samarbejde
  • juridiske, etiske, sociale, organisatoriske og kulturelle perspektiver, der danner udgangspunkt for samarbejde med netværk og pårørende
  • betydningen af pårørende- og netværkssamarbejde.

Udbytte

Med et teoribaseret grundlag udvikler du din egen praksis i relation til pårørende- og netværkssamarbejde.

Du opnår kompetencer til at formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsningsmodeller til at fremme samarbejde med pårørende og netværk.

Efter modulet Pårørende- og netværkssamarbejde kan du:

  • vurdere teoretiske, organisatoriske, etiske og kulturbårne problemstillinger forbundet med pårørende- og netværkssamarbejde med henblik på at begrunde og vælge samt indgå i relevante løsningsmodeller i praksis.
  • anvende metoder og redskaber til samarbejde med pårørende og netværk
  • selvstændigt indgå i arbejdet med at understøtte en samarbejdskultur blandt tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Niveau

Modulet hører under Den sociale diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Pårørende- og netværkssamarbejde er et retningsspecifikt modul under retningen Psykosocialt arbejde.

Målgruppe

Modulet er for dig, der arbejder eller gerne vil arbejde med pårørende og netværk, der knytter sig til mennesker md psykiske, fysiske eller sociale funktionsnedsættelser og vanskeligheder.

Susanne Fallesen
Susanne Fallesen Studiesekretær
Bente Falk Nielsen
Bente Falk Nielsen Studievejleder og uddannelseskonsulent

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning
Tilmeld modul
9. marts 2020 - Odense M
Forløb