Billedbøger og filosofiske samtaler med børn

Kursus

Arbejder du med børn og interesserer dig for filosofien i undervisningen. På kurset lærer du, hvordan du kan skabe rum for en praksis, hvor der filosoferes med børn, og hvor børnene får mulighed for at italesætte deres undren og filosofiske tanker.

Tilmeld kursus

Brug billedbogen som en port til sprog, dialog, refleksioner og undren

Fagligt indhold

Ved filosofisk samtale er der tale om et særligt indhold, en særlig form og et særligt formål. Indholdet er det, som der filosoferes over, mens formen udgør måden, hvorpå der filosoferes.

Målet med den filosofiske samtale er at undersøge og stræbe efter nogle gode svar på de mange spørgsmål, som børn måtte have. Det handler ikke om at lære børn om filosofi, men derimod om at give dem mulighed for selv at filosofere. På kurset bliver du introduceret for:

  • strukturen i filosofiske samtaler, herunder indhold, form og formål
  • temaer, som er relevante for børn f.eks. venskab, natur, kunst, sanser, opfindelser, viden og eksistens
  • litteratur fra CFU’s samling, som du direkte kan anvende i din egen undervisning
  • filosofiske spil, der understøtter den filosofiske samtale.

 

Udbytte

Når alle børn deltager i den filosofiske samtale, lærer de også at stille åbne spørgsmål til hinanden. De lærer at være nysgerrige efter at finde ud af, hvad man selv og andre tænker om forskellige ting. Man går på opdagelse i tænkningen og undersøger, udfordrer og udvikler tænkningen. Alt sammen i forsøget på at nærme sig et svar på de mange spørgsmål.

Med kendskab til metode, anbefalede tematikker og litteratur og præsentation af indhold i filosofiske spil vil du som underviser have viden om og mod på at udfolde den filosofiske samtale med dine elever.

Målgruppen

Kurset er for børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. kaffe m/brød og frugt.

Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær
Louise Duus Skovbjerg Konsulent, dansk indskoling og børnehaveklassen
Tilmeld kursus

Forløb