Elevens skrivestrategier og skriveproces – lærerens feedback

Kursus

Undervisning i skrivestrategier er noget af det mest effektive, vi kan beskæftige os med for at udvikle eleverne skrivekompetence. Hvordan kan vi gribe det an i praksis?

Tilmeld kursus

Målgruppe
Dansklærere 5. - 9. klasse


Formål
Formålet med disse kursusdage er at give inspiration til og konkrete eksempler på, hvordan du kan tilrettelægge en skriveundervisning, der stilladserer eleverne undervejs i skriveprocessen, og hvordan du kan give feedback på deres skriftlige tekster, så de oplever, at de udvikler deres skrivekompetencer.


Indhold
Kurset fokuserer på skriveundervisning, der giver eleverne funktionelle skrivestrategier.
Vi zoomer ind på, hvilke strategier, der er nyttige for eleverne på forskellige tidspunkter i skriveprocessen, og hvordan man kan arbejde med skrivestrategierne i undervisningen. Udgangspunktet er, at skrivning er et håndværk som alle kan lære, og at undervisning i skrivestrategier er noget af det mest effektive, skolen kan beskæftige sig med for at udvikle eleverne skrivekompetence.


Vi zoomer b.la. ind på, hvordan vi kan understøtte elevernes arbejde med:

  • At klargøre skrivesituation, formål og modtager
  • Søgning og research på nettet, med fokus på, hvordan man kommer fra research til at skrive egen tekst
  • Strategier til førskrivning, skrivefasen, revidering og færdiggørelse af tekst
  • Sproget som en ressource, der bruges forskelligt til forskellige tekstformål og genrer - herunder de gode afsnit og sætningsvariation
  • At opstille kriterier for skriveopgaven, der støtter elevernes skrivning
  • Den gode respons i processen (elev-elev + lærer/elev)

Desuden kommer vi omkring bekendtgørelser og vejledninger i forhold til de skriftlige prøver i FSA, med fokus på, hvordan vi som lærere kan planlægge vores undervisning, så der opstår sammenhæng mellem den daglige undervisning, fagets prøver og de skrivekompetencer eleverne får brug for i deres videre liv.


Anvendelse
Kurset giver inspiration til udvikling af morgendagens praksis.

Tilmeld kursus

28. januar 2020 - Odense M

Forløb