Fokus på regnestrategier

Kursus

Få inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på regnestrategier i din matematikundervisning og hjælpe eleverne med at udvikle hensigtsmæssige og fleksible strategier.

Tilmeld kursus

Målgruppe

Matematiklærere i 0.-6. klasse.

Formål

At du får indblik i viden og forskning omkring arbejdet med regnestrategier og bliver klædt på med inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på regnestrategier i din egen undervisning.

Indhold

Forskning har vist, at udvikling af hensigtsmæssige regnestrategier er afgørende for et normalt udviklingsforløb i matematik. Alt for mange elever ender i matematikvanskeligheder, fordi de sidder fast i rigide tællestrategier. Vi stiller derfor skarpt på, hvad der egentlig menes med fleksible regnestrategier og hvordan vi helt konkret kan tilrettelægge vores undervisning, så eleverne får mulighed for at udvikle mange forskellige strategier og bliver vant til at tænke fleksibelt allerede fra deres første møde med tal og regning i skolen.

Som del af arbejdet med regnestrategier vil vi også komme ind på betydningen af en stærkt talforståelse, samt hvilken didaktisk tilgang det kræver af os som lærere, at sætte fokus på regnestrategier.

Anvendelse

Kurset er et inspirationskursus med konkrete ideer til undervisningen.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning

Hanne Reinhold Dinesen
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus

30. september 2019 - Odense M