Inspiration til undervisningsdifferentiering i matematik

Kursus

Er undervisningsdifferentiering også din dårlige samvittighed? Et kursus til dig, der ønsker at få inspiration, sparring og teori omkring undervisningsdifferentiering.

Tilmeld kursus

Beskrivelse

På dette kursus vil vi se på, hvordan man med forskellige tilgange til matematikundervisningen kan rumme den udfordring det er, at differentiere. Undervisningsdifferentiering kan være enhver matematiklærers evige dårlige samvittighed, men her vil være fokus på, hvad man kan gøre, og der vil være mulighed for at få konkrete ideer og redskaber med hjem til brug i egen praksis. Kurset vil veksle mellem oplæg fra instruktørerne og tid til at kursisterne selv kan arbejde med differentiering.

Den ene instruktør, Thomas Graversen er vinder af årets bedste diplom-projekt ved den årlige prisuddeling hos Lærerprofession.dk. Thomas har i sit projekt udviklet en ny model for undervisningsdifferentiering, hvor alle elever arbejder med fælles, men ikke identiske mål. Den anden instruktør, Charlotte Svinth Jensen, er matematiklærer på mellemtrin og i indskoling. Charlotte og Thomas har i fællesskab arbejdet med, hvordan man kan differentiere sin undervisning på tværs af alder og trin.


Målgruppe

Matematiklærere og matematikvejledere.


Formål

  • At få viden om undervisningsdifferentiering i matematik.
  • At få konkrete ideer og sparring til undervisningsdifferentiering i matematik. Her arbejdes ud fra konkrete opgaver.
  • At undersøge hvilken betydning differentierede mål har for din undervisning.



Anvendelse

Kurset er praktisk anvendeligt og til inspiration.

Tilmeld kursus

18. september 2019 - Vejle

26. september 2019 - Odense M