Kom godt i gang med GeoGebra

Kursus

Et 'skuldrene ned' kursus, for dig der godt vil tage de første skridt i brugen af GeoGebra i matematikundervisningen.

Tilmeld kursus

Beskrivelse

"Kom godt i gang med GeoGebra" er for dig, der ikke er kommet i gang med at bruge GeoGebra endnu. Du har ikke de store erfaringer med værktøjerne, og du bruger det ikke så tit i undervisningen.

Kurset er tænkt som et "skuldrene-ned" kursus, hvor du i et roligt tempo får mulighed for at fordybe dig i programmet.

På kurset vil du blive introduceret til tankerne og visionen bag GeoGebra, og hvorfor det er meningsfuldt at inddrage i undervisningen. Du vil desuden få vist GeoGebras opbygning i de forskellige vinduer og menuer, og du vil blive klædt på til, hvad de hver især kan bruges til.

Som en del af introduktionen vil du få tid og mulighed for i dit eget tempo at dykke ned i GeoGebras mange grundlæggende værktøjer og få inspiration til, hvordan de kan inddrages i undervisningen.

På dette kursus vil vi primært arbejde med konstruktion på forskellige niveauer, men vi vil også komme omkring statistik og sandsynlighed, tal og algebra. Vi vil også kigge på de mange gratis GeoGebraressourcer, der findes, og du vil lære at forberede filer til dine elever og dele dem online, så de er lige til at bruge i undervisningen.

Kurset vil foregå som en vekselvirkning mellem afgrænsede tekniske instruktioner (der kan genses på video i eget tempo), eksemplariske aktiviteter, afstikkere til den afsluttende prøve i 9. og 10. klasse og din egen planlægning af aktiviteter ind i undervisningen. Fordelingen af disse elementer, vil variere for den enkelte deltager efter behov.

For at deltage, er det nødvendigt, at du inden kurset har sørget for:

  • En computer, du er fortrolig med (fx hvordan man højreklikker og zoomer med mousepad, hvor gemte filer fra nettet havner og lign.).
  • Den nyeste version af GeoGebra 5 eller GeoGebra 6 ? vi bruger selv 5?eren. Downloads kan i øjeblikket findes på denne side: geogebra.org/download.
  • Høretelefoner, du kan sætte til din computer.
  • En Googlekonto, du kan logge ind på.
  • Evt. Chrome-browseren installeret - google.com/chrome/browser/desktop/index.html.


Målgruppe

Matematiklærere i grundskolen.


Formål

  • Grundlæggende didaktisk og teknisk introduktion til GeoGebra.
  • Inspiration til brugen af GeoGebra i undervisningen i matematik.


Anvendelse

Kurset er direkte anvendeligt i praksis, og med masser af inspiration til undervisningen.

Hanne Reinhold Dinesen
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus

28. august 2019 - Odense M

2. september 2019 - Vejle