Kom helt tæt på dit lederskab - Bliv klogere på ledelse

Konference

12. november 2019, kl. 14.30-16.30

Tilmeld kursus

Ledelse og Organisation inviterer for anden gang til ledelsesfagligt event. Denne gang sætter vi fokus på dit personlige lederskab.

Program

14.15 - 14.30 Ankomst
Der er mulighed for at få en kop kaffe og netværke inden vi går i gang.

14.30 - 15.15 Velkomst v. Kuno Johansen, chef for UCL Ledelse og Organisation
Præsentation af temaerne for de fire workshops v. lektorer og konsulenter fra UCL Ledelse og organisation.

15.15 - 16.30 Workshops
Vælg én af fire:

  • Resilient ledelse i en foranderlig og turbulent verden 
    V. Allan Folke Larsson, ledelseskonsulent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Maria Levi Høi, programansvarlig for AU i ledelse og HR, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

  • Hybridledelse
    V. Elin Andersen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Lillian Fannikke, ledelseskonsulent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

  • Passion for ledelse - hvorfor er du leder, og hvordan finder du energien?
    V. Tinaida Larsen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Kuno Johansen, chef for Ledelse og Organisation, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

  • LederLounge: Kom tæt på dit lederskab gennem samtaler om ledelse
    V. Rikke Topholm, ledelseskonsulent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Rikke Rytter Lindegaard, ledelseskonsulent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du kan læse mere om de enkelte workshops nederst på siden eller i programmet, som du finder i højre side. 

16.30 - 17.00 Afslutning og netærk
Vi byder på en vand og lidt let at spise.
Der er mulighed for at få en faglig snak og sparring med vores konsulenter eller en rundvisning med besøg på nogle af vores labs på Seebladsgade bl.a. Neurolab.

Pris

Eventet er gratis, til gengæld har vi et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig og dine ledelseskolleger.

Målgruppe

Det ledelsesfaglige event er for:

  • Tidligere og nuværende studerende på vores uddannelser i ledelse, HR eller administration
  • Kunder og samarbejdspartnere

Tilmelding

Tilmeld dig på:
https://www.trippus.net/ledelsesevent12nov
Senest den 6. november 2019

Workshops

Resilient ledelse i en foranderlig og turbulent verden

Vi har alle stået der. Pludselig skal der tages en afgørende beslutning. Medarbejdergruppen forventer, at du tager den rigtige beslutning, mens din chef forventer, at du tager den bedste beslutning. Hvordan viser du handlekraft samtidig med, at du står fast og bevarer roen og overblikket? Hvordan rummer du dig selv i processen, og hvordan undgår du, at tanker og bekymringer får overtaget?

På workshoppen ser vi nærmere på den psykologiske forklaring bag de mest alm. faldgruber, når du som leder er under pres. Du får konkrete stoiske råd og værktøjer, som du kan bruge og optræne efter workshoppen. Råd, som ikke bare får dig til at fremstå rolig, men som også giver dig den ro og det overblik, du skal bruge for at træffe den rigtige beslutning.

Hybridledelse

Som leder skal du kunne navigere inden for flere forskellige stemmer, rationaler og paradokser og indtage flere perspektiver i de sammenhænge, du indgår i. Du skal på én og samme tid have en dyb faglighed, og være til stede med nærvær og engagement. Samtidig skal du kunne distancere dig fra selvsamme faglighed og identificere dig med ledelsessystemet og det større fællesskab. Her kan hybridledelse inspirere.

I denne workshop arbejder vi med at blive klogere på, hvad vi forstår ved hybridledelse, og hvordan vi kan balancere mellem de mange og ofte modsatrettede krav og forventninger. Fri af den daglige arbejdskontekst får du her mulighed for sammen med andre ledere at gå på opdagelse og udforske begrebet hybridledelse, og hvad det har med udvikling af dit personlige lederskab og ledelsespraksis at gøre.

Passion for ledelse - hvorfor er du leder, og hvordan finder du energien?

Hvorfor er du leder? Hvad brænder du for i dit lederskab? Hvordan finder og bruger du dine styrker som leder, så du lykkes bedst muligt samtidig med, at du bevarer energien? Vigtige spørgsmål, som de fleste af os har prøvet at besvare. Men en ting er at sætte ord på dem.

Noget andet er at sætte handling bag dem. For hvordan arbejder du i praksis med din egen passion for ledelse, og hvordan skaber du rum til energi og fornyelse i en hverdag, hvor drift og udvikling af det faglige felt fylder? Gennem inspiration til nyttige metoder og drøftelser med de andre deltagere får du i workshoppen mulighed for at arbejde med din egen passion for ledelse og ikke mindst, hvordan du plejer den.

LederLounge: Kom tæt på dit lederskab gennem samtaler om ledelse

Savner du et godt netværk af ledere udenfor din egen institution, hvor du kan tale om ledelse hævet over de organisationsbundne spil? Så er LederLounge noget for dig. I netværksgrupper faciliteret af ledelseskonsulenter fra UCL taler du med andre ledere om, hvad god ledelse er, og hvilke problemstillinger det sætter lederen i.

Vi starter en LederLounge, hvor vi, med udgangspunkt i dine ønsker for dig selv som leder og de paradokser, der udfordrer dig, tager let tilbagelænede reflekterende samtaler om ledelse og vilkår for ledelse. Vi er ikke bange for at blive lidt filosofiske, og viger heller ikke tilbage for et konkret dilemma. Her kan du blive klogere på dit eget lederskab gennem samtale med andre ledere.

Allan Folke Larsson
Allan Folke Larsson Ledelseskonsulent og underviser
Tilmeld kursus
12. november 2019