Kunsten at brokke sig

Kursus

Stil skarpt på brok i hverdagen. Vi brokker os meget, men kan vi blive endnu bedre til det? Kan vi brokke os mindre eller på en bedre måde? Er brok en kunstform?

Tilmeld kursus

Få styr på dit brok.

Fagligt indhold

Et sjovt og tankevækkende foredrag, der stiller skarpt på en af danskernes yndlings beskæftigelser, nemlig brok. Vi brokker os meget, og det fylder meget i vores liv på godt og ondt, men kan vi blive endnu bedre til det? Kan vi brokke os mindre eller på en bedre måde? Kan vi med fordel anskue brok som en kunstform og/eller gå videnskabeligt til værks?

Med en humoristisk tilgang tager Storm afsæt i sin stressvidenskabelige baggrund og ser på, hvad brok egentlig er, hvad det koster os i forstyrrelser i forhold til trivsel, arbejdsro og arbejdsglæde, og hvordan vi kan håndtere det og omdirigere vores trang til brok, så det bliver konstruktivt og nyttigt.

Foredraget udformes som en underholdende skattejagt, hvor vi kommer langt omkring bl.a. smil, spejlneuroner, social kapital og kønsforskelle. En anderledes, men brugbar tilgang til den sunde arbejdskultur.

Få drøftet dine egne erfaringer med brok, frustrerede kollegaer og tunge skyer til teammøderne.

Udbytte

Du får fokus på virkelige eksempler og metoder som både er stressvidenskabeligt solide, effektive og forsvarlige. Du får en afgørende, overordnet forståelse samt en række konkrete redskaber som erfaringsmæssigt virker; og som både kan bruges med det samme og til at opbygge fremtidens bæredygtige arbejdsmiljø.

Målgruppen

Lærer, pædagog, ledere og konsulenter.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. kaffe med brød og frugt.

Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær
Lars Clausen Konsulent, Specialpædagogik og inklusion
Tilmeld kursus

Forløb