Kurs21Nord 2020 - Saudakrokur Island 20. - 24. september 2020

Det er en fornøjelse i år at kunne tilbyde Kurs21Nord-netværket deltagelse i et seminar i Skagafjordur i det nordlige Island. Temaet er i år det 21. århundredes elever og deres læring.

Seminaret har primært deltagelse af skoleledelser og konsulenter fra skoleområdet fra de nordiske lande og Irland og foregår fra mandag den 21. til torsdag den 24. september 2020.

Vi forventer at bestille en bus til transporten til og fra Københavns Lufthavn. Nøjagtige rejsetider oplyses senere.

Der er cirka 4 timers bustransport fra Keflavik til Skagafjordur. Den danske gruppe deler bus med den svenske gruppe.

Deltagerne er fordelt på forskellige hoteller i området. Som det kan ses af vedhæftede program, er vi på farten fra tidlig morgen til sen aften, så der er mulighed for at netværke med deltagerne fra de andre lande i løbet af dagen og aftenen.

Den danske gruppe skal bo på Hotel Varmahlid - http://www.hotelvarmahlid.is/en/.

Deltagerprisen på kr. 13.800 er baseret på indkvartering i delt dobbeltværelse.

Prisen dækker:

  • Transport fra udvalgte steder i Danmark til og fra Københavns Lufthavn
  • Fly København-Reykjavik t/r
  • Bustransfer mellem Keflavik og Hotel Varmahlid
  • Seminarudgifter
  • Kulturelle arrangementer i forbindelse med seminaret
  • Alle måltider i forbindelse med seminaret

Flytider:

Afrejse Ankomst Nr. Afrejsedato Ankomstdato
Copenhagen (CPH) Keflavik Reykjavik (KEF) FI 205 20Sep20 14:10 20Sep20 15:25
Keflavik Reykjavik (KEF) Copenhagen (CPH) FI 216 24Sep20 16:25 24Sep20 21:35

 

Tilmeld kursus

Forløb