Multimodale tekster i indskolingens danskfag

Kursus

På kurset udfoldes begrebet multimodalitet, og du får ideer til, hvordan du kan arbejde med både billedbøger, fagtekster og lydfortællinger i et multimodalt perspektiv.

Tilmeld kursus

Fagligt indhold

Multimodalitet har længe stået højt på den danskdidaktiske dagsorden. På kurset udfoldes begrebet, og du får inspiration og konkrete ideer til, hvordan du kan arbejde med både moderne billedbøger, fagtekster og lydfortællinger i et multimodalt perspektiv. Målet er, at eleverne udvikler deres multimodale tekstkompetence.

På kurset indgår eksempler fra den helt nye indskolingsserie Hul igennem, men også andre litterære værker; både helt nye billedbøger og noget så sjældent som en roman til indskolingen, der ikke er en læse-let-bog, men en ‘rigtig’ roman, der kan danne afsæt for arbejdet med klassens første hovedværk. Du får ideer til, hvordan den enkelte elev kan udarbejde sin egen multimodale analyse af værket.

Også fagtekster, skrevet til målgruppen, indgår. Fagtekster er traditionelt multimodale, og de kræver, at eleven lærer at koble de forskellige modaliteter med hinanden for at få det fulde udbytte af teksten.

Målgruppe

Dansklærere i indskolingen og PLC-medarbejdere.

Formål

Målet er, at du får viden, inspiration og konkrete ideer til, hvordan moderne tekster kan indgå i fokuserede forløb i den første danskundervisning.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning.

Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær
Louise Duus Skovbjerg Konsulent, dansk indskoling og børnehaveklassen
Tilmeld kursus

Forløb