Programmering for ALLE med det nye Scratch 3.0!

Kursus

Vil du prøve kræfter med programmering i mange fag? Lad eleverne opleve at være skabere, designere og tænkere. Engagér eleverne i egen læring og bring kompetencer som problemløsning, innovation, design, vedholdenhed og samarbejde i spil.

Tilmeld kursus

Billedfortællinger, interaktive historier med indtalt stemme, geometri, algebra, computerspil, simuleringer, læringsspil til andre, musik, animationer og avancerede programmer. Med visuel programmering er det kun kreativiteten der sætter grænserne.

Scratch er et visuelt programmeringssprog der ikke kræver nogen erfaring med kodning for at komme i gang. Elever fra 2.-3. klasse vil selv kunne lave simple programmer. Man 'klikker' logiske programmeringsklodser sammen og har mulighed for at justere på klodsernes værdi.

Kurset er i høj grad et hands-on kursus, hvor du selv opøver tilstrækkelig kompetence til at kunne håndtere programmering i undervisningen. Du introduceres for forskellige læringspotentialer i programmering, didaktiske modeller for designprocesser med programmering og der gives inspiration til, hvordan du kan arbejde med programmering i dansk, sprogfag, matematik, valgfag og naturfag.

De grundlæggende principper og funktioner i Scratch gennemgås, og efter kurset er du klædt på til at gå i gang med simpel programmering med eleverne.

Du præsenteres for spændende og relevante materialer, der er lige til at anvende i egen undervisning.

Medbring: En computer (mac, pc, chromebook) - iPad eller tablet virker ikke.


Målgruppe

Undervisere der ønsker at inddrage visuel programmering med elever fra 2.-9. klasse. Ingen forudsætninger nødvendige.


Formål

Opnå færdigheder i og pædagogisk/didaktisk forståelse for det visuelle programmeringssprog Scratch, så du selv kan anvende det i din undervisning.


Anvendelse

Praktisk anvendeligt.

Hanne Reinhold Dinesen
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus

22. april 2020 - Odense M

Forløb