Sæt fokus på Norden i skolen - en temadag!

Kursus

Vi sætter fokus på Norden og de mange gode muligheder, skoler har for at sætte fokus på Norden. Dagen byder på både fælles oplæg og workshop med inspiration til hvordan skolerne kan inddrage Norden i den daglige undervisning, konkrete værktøjer og muligheder for at arbejde med fonde i NordPlus programmet.

Tilmeld kursus

Dagens program:

Kl. 09.00: opstart v/CFU

Kl . 09.15: Nordisk samarbejde - hvorfor skal vi arbejde med det i skolen? v/MF og medlem af Nordisk Råd, Annette Lind.

Kl. 10.00: Sidste nyt om Nordplus programmerne v/Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Nordplus giver tilskud til udveksling af undervisere, elever, studerende samt til netværks- og projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelsesaktører i Norden og de baltiske lande. Styrelsen for Videregående Uddannelser fortæller om mulighederne for at søge støtte til projekter mellem skoler i Norden og de baltiske lande.

Kl. 11.00: Der afholdes to separate oplæg:

  1. eTwinning v/eTwinning-ambassadør Lonnie Laugaard Rasmussen
  2. èn skole med fokus på norden - èn skoleleders beretning. v/Bjarne Juul Hansen, Skoleleder på Skibet Skole.

Kl. 11.45: Frokost

Kl. 12.30: Norden i Skolen - https://nordeniskolen.org/ v/Programchef Thomas Henriksen.
Norden i Skolen er en gratis undervisningsplatform, som giver lærere og elever i alle nordiske landene unikke muligheder for at arbejde med fagområdene ´Sprog og kultur´, ´Historie og samfund´ og ´Klima og natur´ i et nordisk perspektiv.

Kl. 13.15: http://atlantbib.org/ v/Lærer Stefan Åge Nielsen.
Atlantbib.org er et bogprojekt, hvor elever og lærere skriver fagbøger til gratis brug i alle nordens skoler. Bøgerne er online-bøger med fokus på ligheder og forskelle mellem de nordiske lande i forhold til historie, geografi, sprog og kultur. Eleverne er med til at researche, skrive, oversætte og indtale bøgerne, inden de bliver udgivet. Projektet er åbent for, at alle skoler kan skrive eller oversætte bøger til siden. Kontakt info@atlantbib.org

Kl. 14.00: Kaffe

Kl. 14.30: Workshop med online kollaborative værktøjer v/CFU konsulent Ture Reimer-Mattesen.
CFUs konsulent vil præsentere et udvalg af konkrete online ressourcer, som du med fordel kan anvende sammen med dine partnere i dit kommende nordiske projekt.

Kl. 15.15 - 15.30:Afrunding v/ CFU.

Dagen giver gode muligheder for, at danne nye netværk og udveksle ideer til skolers arbejde med Norden.

Særligt for skoleledere og konsulenter:
Vi tilbyder deltagelse i enten en hel dag (kl. 9.00 - 15.30) eller halvdagsprogram (kl 9:00-12:00).

Dagen er i samarbejde med CFU i UC VIA, UCSyd, i Flensborg samt Friskole- og Efterskoleforeningen, Norden i Skolen
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse og eTwinning.dk.


Målgruppe

Internationale tovholdere, skoleledere og lærere med interesse i at arbejde med den nordiske og internationale dimension


Formål

Med denne temadag får du en samlet præsentation af de gode muligheder der er for at arbejde med Norden i skolen. Som deltager får du konkrete bud på, hvorledes din skole kan inddrage Norden i skolens internationale handleplan, ideer til den daglige undervisning og hvordan du fremover kan vejlede kolleger til at gøre brug af de mange gratis muligheder, der findes.
Dagen giver dig tilmed en oplagt mulighed for at danne netværk.


Anvendelse

Denne dag giver dig mulighed for at lære om forskellige måder at lave samarbejde mellem klasser i de nordiske lande - samt mulighed for at søge støtte til, at elever og lærere kan besøge hinanden.

Du vil desuden stifte bekendtskab med netbaserede undervisningsmaterialer, som du kan bruge direkte i undervisning.

Hanne Reinhold Dinesen
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus

24. marts 2020 - Vejle

24. marts 2020 - Vejle

Forløb