Tinstøbning - eventyret i hverdagen

Kursus

H.C. Andersen fik engang 25 soldater, som var støbt i tin - men én af tinsoldaterne manglede et ben. Han blev til ”den standhaftige tinsoldat”. Det er just eventyrligt, hvad tin kan blive til.

Tilmeld kursus

Vær' kreativ med tin

Fagligt indhold

Kurset henvender sig til håndværk- og designundervisere, som har ingen eller ringe erfaringer med tinstøbning.

Efter introduktion af materialer, som sættes ind i en historisk og pædagogisk ramme, skal underviserne selv prøve støbeprocessen i halvåbne og åbne forme. Vi støber små emner som smykker mm. Først skal vi dog igennem en kort introduktion til designprocesser.

Bagefter kigger vi på støbning i støbesand og sepiaskaller. Hvad mon materialet kan i forhold til Fælles Mål i håndværk og design? Underviser viser, hvordan han har valgt at gøre, men lad os sammen undersøge, om der er andre eller nye måder at bruge materialerne på.

Hvis der er tid, kigger vi på et par andre enkle indgange til brug af metaller i håndværk og design. Helt enkelte ting i tråd og plade – det kræver ikke særlige værktøjer og forudsætninger.

Medbring gerne et par små emner til afprøvning, f.eks. lille legoklods, ludobrik etc.

Underviser er Niels Lyngbo, som er lærer på Kroggårdsskolen i Odense. Underviser i håndværk og design.

Udbytte

Målet med kurset er, at deltagerne efterfølgende har fået inspiration til og praktiske anvisninger på at komme i gang med tinstøbning på skolen.

Målgruppen

Undervisere, der underviser håndværk & design på fortrinsvis 5. og 6. klassetrin

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning

Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Niels Rebsdorf Konsulent, Billedkunst, idræt, madkundskab og musik
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus

Forløb