Videre med Scratch 3.0! Seje programmer, designprocesser og kreativitet!

Kursus

Programmér simulationer, simpel kunstig intelligens og fede edutainment apps. Lær nye koncepter, lad dig inspirere af seje projekter og anvend designbaseret didaktik som støtte til at udfolde elevernes kreative, digitale potentiale i mange fag.

Tilmeld kursus

Scratch er nemt at lære - men der er højt til loftet og mulighederne er nærmest uendelige!

Dette kursus er for dig der allerede har erfaring med grundlæggende Scratch programmering og som ønsker at kunne støtte eleverne i at kode mere avancerede projekter. Hvis eleverne brænder for en ide til et program, vil du i højere grad være i stand til at kunne støtte dem i at nå i mål med projektet.

Kurset er i høj grad et hands-on kursus hvor du præsenteres for inspirerende projekter og koncepter, som du efterfølgende bringer i spil i forskellige programmeringsudfordringer. Det er også en legedag, hvor du kan sætte dit personlige præg på dagen. Uanset hvad er der sjove og spændende udfordringer for alle!

Kurset kommer bl.a. omkring følgende nøgleord: Variable, lister, kloner, funktioner, designprocesser, koncepter til spiludvikling og edutainment, mock-up, proof of concept, simpel kunstig intelligens, pixelart.

Herudover er der også fokus på, hvordan man kan stilladsere programmeringsprocessen gennem pairprogramming, wireframing og pseudokode.

Du præsenteres for spændende og relevante materialer, der er lige til at anvende i egen undervisning.

Medbring: En computer (mac, pc, chromebook) - iPad eller tablet virker ikke.


Målgruppe

Undervisere, der har arbejdet med Scratch tidligere.


Formål

Få inspiration til selv at kunne skabe avancerede programmer og til at kunne støtte elevernes designproces.


Anvendelse

Praktisk anvendeligt.

Hanne Reinhold Dinesen
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus
6. maj 2020 - Odense M
Forløb