Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Matematik (4.-10. klassetrin)

Du specialiserer dig i at undervise elever i 4.-10. klasse i matematik.

4 moduler med hvert sit tema

Undervisningsfaget matematik (4.-10. klassetrin) er opdelt i 4 moduler med hvert deres tema:

  • Matematiklæring, tal og algebra.
  • Matematikundervisning og geometri.
  • Evaluering, funktioner og modeller.
  • Matematikkens sprog og stokastik.

Hvorfor læse matematik på læreruddannelsen?

Børnene skal også lære at bruge matematik i dagligdagen

Matematik handler ikke kun om at udvikle matematiske kompetencer.

Det handler også om at kunne klæde dine elever på til fx at kunne bruge matematik i dagligdagen, naturen og andre fag i skolen.

Du lærer at tilrettelægge og udføre en undervisning, der tager stilling til den enkelte elevs niveau.

Du lærer at udvikle læremidler

Du lærer også at vurdere relevante læremidler. Bl.a. skal du løbende udvikle og eksperimentere med læremidler, der kan bruges i matematikundervisningen i 4.-10. klasse.

Indhold i faget matematik

Modul 1: Matematiklæring, tal og algebra

På modul 1 arbejder du med tal og algebra. Du arbejder med elevernes begrebsdannelse og -udvikling.

Der er også fokus på sprogets og dialogens betydning for at skabe indsigt og forståelse hos eleven.

Du arbejder også med observationer af elevers matematiske læring.

Modul 2: Matematikundervisning og geometri

Modul 2 har fokus på, hvordan elever udvikler kompetencer til at arbejde med geometri på 4.-10. klassetrin.

Du arbejder med forskellige tilgange til matematikundervisning. Herunder betydningen af samspillet mellem dig som lærer og dine elever.

Matematikfagligt arbejder du bl.a. med plan- og rumgeometri samt særligt fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.

Modul 3: Evaluering, funktioner og modeller

Modul 3 har i høj grad fokus på, hvordan du kan teste og evaluere eleverne.

Herunder hvordan du kan bruge evalueringer til at styrke læringen.

Matematikfagligt arbejder du med matematiske funktioner og modeller.

Modul 4: Matematikkens sprog og stokastik

Modul 4 har fokus på, hvordan eleverne udvikler mundtligt og skriftligt sprog i matematikundervisningen.

Du arbejder med, hvordan eleverne opnår viden gennem matematikholdige tekster.

Der er fokus på elever med dansk som andetsprog og elever med særlige forudsætninger.

Du får også færdigheder i teamsamarbejde og samarbejde med forældre.