Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Radiograf

Professionsbachelor

Vil du være en afgørende arbejdskraft på et sygehus? Og er du vild med avanceret teknologi? Så er radiografuddannelsen noget for dig.

Dyrk din passion for højteknologi og gør en forskel for andres liv

Som radiograf bygger du bro mellem mennesker og den avancerede teknologi, der kan afsløre afgørende sygdomstegn.

Radiografens indblik i kroppens indre er med til at levere den nødvendige viden, når lægerne skal stille en diagnose og vælge den rette behandling.

På radiografuddannelsen lærer du at håndtere den teknologi, der giver indblik i kroppens indre. Du lærer at foretage røntgenundersøgelser, udføre scanninger og at betjene de mange forskellige apparater, der benyttes i arbejdet som radiograf.

Du lærer at finde de afgørende detaljer

Du får et skarpt blik for afgørende deltaljer for sygdomstegn og behandling.

Og du bliver klædt på til at skabe tryghed hos patienten og blive en vigtig brik i et sundhedsfagligt team.

En uddannelse tæt på dit kommende job

Uddannelsen er meget tæt på det arbejdsliv, der venter dig som uddannet radiograf.

I løbet af uddannelsen har du ca. 14 måneders praktik, og en væsentlig del af din undervisning foregår i uddannelsens laboratorie, hvor vi har samme typer udstyr, som bliver brugt på sygehusene.

Uddannelsens opbygning

Radiografuddannelsen består af 7 semestre. På 2 af dem specialiserer du dig. Du har derfor gode muligheder for at skabe din egen uddannelsesprofil.

De første 2 år af uddannelsen har du et grundforløb.

Herefter specialiserer du dig i et helt år, inden du bl.a. slutter af med dit bachelorprojekt.

Radiografuddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier med røntgen- og ultralydsapparater samt MR- og CT-scannere.

Den vekslen der er mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

Temaer på radiografuddannelsen

På radiografuddannelsen arbejder du inden for 6 temaer fordelt over de 7 semestre.

Herunder kan du få et overblik over, hvilke temaer du kommer til at arbejde med:

1. semester

Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT- og nuclearmedicinske undersøgelser og stråleterapi.

2. semester

Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen-, CT- og nuclearmedicinske undersøgelser og stråleterapi.

3. semester

Viden om radiografi i patientforløb med fokus på komplekse røntgen-, CT- og MR-undersøgelser.

4.semester

Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved komplekse røntgen, CT- og MR-undersøgelser.

5. og 6. semester

På 5. og 6. semester følger du en af 3 specialeringsretninger.

  • Nuklearmedicinsk studieretning.
  • Radiologisk studieretning.
  • Stråleterapeutisk studieretning.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får opfyldt dit ønske om specialisering.

Nuklearmedicinsk studieretning: Du arbejder med specialiseret viden, færdigheder og kompetencer inden for radiofysiske principper i nuclearmedicin, herunder PET-CT, gammakameraer, SPECT-CT, PET-MR, terapi og nyeste forskning.

Radiologisk studieretning: Du arbejder med specialiseret viden, færdigheder og kompetencer inden for radiologisk billeddiagnostik og behandling, herunder komplekse røntgen-, CT-, og MR-undersøgelser samt mammografi, intervention og ultralyd.

Stråleterapeutisk studieretning: Du arbejder med specialiseret viden, færdigheder og kompetencer inden for terapiscanning, dosisplanlægning og strålebehandling.

7. semester

Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi.

Fag på radiografuddannelsen

Radiografuddannelsen spænder fra de tekniske og naturvidenskabelige fag til de humanistiske og omsorgsrelaterede fag.

Radiografiske temaer er omdrejningspunktet gennem hele uddannelsen, hvor vi inddrager fag fra 4 forskellige fagområder:

  • Sundhedsvidenskabelige fag.
  • Naturvidenskabelige fag.
  • Humanistiske fag.
  • Samfundsvidenskabelige fag.

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fagene:

  • Radiografi.
  • Nuklearmedicinsk teknologi.
  • Radiologisk teknologi.
  • Stråleterapeutisk teknologi.
  • Farmakologi.
  • Forskningsmetodologi og statistik.
  • Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi.
  • Sundhedsinformatik.

Naturvidenskabelige fag omfatter:

  • Radiografisk billeddannelse.
  • Radiografisk anatomi og fysiologi.
  • Biokemi.
  • Mikrobiologi og infektionspatologi.
  • Radiologi.
  • Patologi.
  • Strålebiologi og strålebeskyttelse.

Humanistiske fag omfatter:

  • Filosofi, videnskabsteori og etik.
  • Kommunikation.
  • Psykologi.
  • Pædagogik.

Samfundsvidenskabelige fag omfatter:

  • Praksisinnovation og entreprenørskab.
  • Jura.
  • Organisation, ledelse og sundhedsøkonomi.

Du får også undervisning i de forskellige undersøgelsesteknologier, radiografer arbejder med. F.eks.:

  • Røntgenteknik.
  • MR-teknik.
  • Ultralydsteknik.

Internationale muligheder

Du kan både komme på praktik- og studieophold i udlandet i forbindelse med, at du tager radiografuddannelsen.

På radiografuddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 2 måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution.

Vi anbefaler at studieophold i udlandet sker på 5. eller 6. semester.

Norden, Europa, Australien eller Østen

Radiografuddannelserne i Danmark samarbejder om alle udvekslingsaftaler. Det giver os mulighed for at lave aftaler mange steder i verden. Som det seneste har Radiografuddannelserne i Danmark indgået aftaler med Australien og Thailand.

Udveksling i Norden sker primært via Nordplus, som er et netværk blandt de nordiske lande. Udveksling til europæiske lande sker primært via Sokrates/Erasmus, som er et europæisk samarbejde.

SU med til udlandet

Du kan tage din SU med under dit udlandsophold.

Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Arbejdet omkring udlandsophold sker i tæt samarbejde mellem dig som studerende, den internationale koordinator og vores internationale kontor.

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025

Praktik

Alle studerende på UCL’s radiografuddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på 14 måneders praktik.

Radiografuddannelsen byder på i alt 14 måneders praktik fordelt på flere forløb:

  • Første år er du i praktik i 7 uger.
  • Andet år har du 2 praktikperioder på hhv 10 og 20 uger.
  • Tredje år har du 1 praktikperiode på 20 uger.

Praktik på 4-5 forskellige hospitalsafdelinger

Den største del af praktikken foregår på hospitaler i hele Region Syddanmark.

Vi tilstræber, at du får mulighed for at komme i praktik på 4-5 forskellige hospitalsafdelinger i løbet af din uddannelse.

Du kan ikke forvente at have alle praktikophold på samme hospital – fx Odense Universitetshospital.

Oversigt over Radiografuddannelsen i Odenses praktiksteder:

  • OUH (Odense).
  • OUH (Svendborg og Nyborg).
  • Sygehus Lillebælt.
  • Sydvestjysk Sygehus.
  • Sygehus Sønderjylland.
  • Regionshospitalet Horsens.

Du lærer at omsætte teori til praksis

I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med både teknologi og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med radiografer i praksis, at du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken

I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er radiografer, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Transport og bolig i praktiktiden

Da radiografuddannelsen ligger i Odense, er der ofte stor søgning til pladserne på Fyn.

Det betyder, at du ikke kan være sikker på, at alle dine praktikforløb finder sted på Fyn. Derfor skal du regne med, at du i dele af uddannelsen skal bruge tid og penge til transport. Der er mulighed for tilskud via et Ungdomskort.

Nogle af praktikstederne tilbyder fri bolig under opholdet. Men i udgangspunktet skal du regne med udgifter til bolig, hvis du ikke har mulighed for at pendle til praktikstedet.

Ungdomskort.

Job og videreuddannelse

Radiografer arbejder oftest på et sygehus. Som radiograf har du gode muligheder for at specialisere dig.

Hvor arbejder radiografer?

De fleste radiografer arbejder på sygehusenes billeddiagnostiske afdelinger.

Radiografer arbejder også på nuklearmedicinske afdelinger og stråleterapiafdelinger.

På grund af den hastige teknologiske udvikling specialiserer mange radiografer sig i retninger som fx:

  • Magnetscanning (MR).
  • Ultralyd.
  • CT-scanning.

På de store billeddiagnostiske afdelinger kan der fx være specialeområder inden for ortopæd, mave-tarm, urologi eller neuroradiologi.

Mammografiscreening er også et stort specialistområde i hastig udvikling.

Du kan også arbejde i den private sektor som fx produktspecialist hos firmaer som leverer avanceret udstyr til radiologer og radiografer.

Videreuddannelse

Som professionsbachelor i radiografi kan du videreuddanne dig og fx gå i gang med en:

  • Diplomuddannelse.
  • Kandidatuddannelse.
  • Masteruddannelse.
  • Ph.d.-uddannelse.

Diplomuddannelser

Med en professionsbacheloruddannelse har du et akademisk niveau, der svarer til diplomuddannelserne. Der findes imidlertid nogle jobfunktioner, der kræver, at du tager en diplomuddannelse efter din radiografuddannelse.

Der findes 2 typer diplomuddannelser:

  • Sundhedsfaglig diplomuddannelse.
  • Diplomuddannelse i ledelse.

Diplomuddannelserne tilrettelægges som et fuldtids- eller deltidsstudie og svarer til et års fuldtidsstudie. Du skal have gennemført uddannelsen i løbet af minimum 6 år. Uddannelserne udbydes under lov om åben uddannelse.

Du skal have arbejdet som radiograf i 2 år for at kunne blive optaget på uddannelserne, og din erhvervserfaring skal være relevant i forhold til den uddannelse du søger.

Når du har gennemført en diplomuddannelse, opnår du personlige og faglige kompetencer til at varetage særlige funktioner i såvel offentlige som private virksomheder og institutioner.

Kandidatuddannelser

Du har mulighed for at tage en kandidatuddannelse på universitetet, når du har en professionsbachelor i radiografi.

På SDU i Odense har du mulighed for at læse Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (Cand. scient.san.)

Kandidatuddannelserne udbydes af universiteterne med et omfang på 2 års fuldtidsuddannelse (120 ECTS-points) og er tilrettelagt som fuldtidsstudier.

Kandidatuddannelserne er ikke omfattet af deltagerbetaling, da de er placeret i det ordinære uddannelsessystem.

Masteruddannelser

Du kan fx tage følgende masteruddannelser, hvis du har en professionsbachelor i radiografi:

  • Master i medicinsk billeddiagnostik.
  • Master i ledelse.
  • Master i pædagogik.

Masteruddannelserne udbydes af universiteterne med et omfang på 1-1½ års fuldtidsuddannelse (60-90 ECTS-points), der ofte fordeles over 2 år med en kombination af hel- og deltidsstudier.

Masteruddannelserne er placeret i videreuddannelsessystemet for voksne (VVU) og udbydes under Lov om Åben Uddannelse. Uddannelserne er belagt med deltagerbetaling.

Find oplysninger om pris og præcise ECTS omfang på de respektive masteruddannelsers hjemmeside.

Ph.d-uddannelser

Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Uddannelsen gennemføres under vejledning. Det er et 3-årigt fuldtidsstudie svarende til 180 ECTS

Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, som du gennemfører samtidig med, at du laver et forskningsprojekt. Igennem den 3-årige uddannelse opnår du evne til at erkende, formulere og løse videnskabelige problemer.

Du kan tage uddannelsen ved alle universiteter i Danmark, eller du kan vælge at tage uddannelsen i udlandet. Det formelle grundlag for ph.d.-studiet finder du i Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen).

Inden for de 3 år uddannelsen varer, skal du gennemføre et uddannelsesprogram, der omfatter:

  • Et selvstændigt forskningsprojekt, der udføres under vejledning.
  • Et kursusprogram, der i omfang svarer til et halvt års studietid (30 ECTS-point).
  • Etablering af tilknytning til et eller flere andre forskermiljøer (gerne i udlandet).
  • Erfaring med undervisning og anden form for videnformidling.
  • Udfærdigelse af ph.d.-afhandlingen.

De sundhedsvidenskabelige ph.d.-projekter spænder meget vidt fra de lægevidenskabelige over de biomedicinske/bioteknologiske til de humanistiske.

Du skal selv være opsøgende, dvs. etablere kontakt til et forskningsmiljø og til en seniorforsker, der vil påtage sig at være din hovedansvarlige vejleder. Denne skal være ansat ved fakultetet som professor, docent, lektor, klinisk lektor eller forskningslektor.

Du kan på universiteternes hjemmeside læse om ph.d.-uddannelse. Her kan du også finde informationer om igangværende forskningsprojekter og videnskabeligt personale.

Optagelseskrav og ansøgning

Skal jeg søge via kvote 1 eller 2?

I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit fra en adgangsgivende eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

Kvote 2 skal du søge, hvis du tænker, at dit gennemsnit ikke rækker til en plads via kvote 1. I kvote 2 vurderes du på dine samlede kvalifikationer og kompetencer. Din adgangsgivende eksamen er her en del af den samlede vurdering.

Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller har du en udenlandsk eksamen, skal du også søge via kvote 2. Læs mere om det under Individuel kompetencevurdering (IKV) og Optagelse med udenlandsk eksamen.

IKV - Individuel kompetencevurdering.

Optagelse med udenlandsk eksamen.

Ansøgningsfrister

  • Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.
  • Ansøgningsfristen for kvote 1 er 5. juli kl. 12.

Er du kvote 2-ansøger og søger efter den 15. marts, kl. 12, vil din ansøgning blive behandlet i kvote 1.

Vent ikke til sidste øjeblik med at sende din ansøgning, da der altid er et stort tryk på optagelse.dk lige op til ansøgningsfristerne.

Sådan søger du

Du søger om optagelse via optagelse.dk.

Du finder den specifikke uddannelse, du vil søge under “videregående uddannelse” på siden.

På optagelse.dk kan du bl.a. også få gode råd til, hvordan du udfylder din ansøgning.

Optagelse.dk.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

I kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

For at søge ind via kvote 1 skal du have én af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Adgangskvotient via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2018 via kvote 1: 7,7.

Standby-plads i 2018: 6,9.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Justering af eksamensgennemsnit

Du har mulighed for at få dit eksamensgennemsnit justeret, hvis du begynder på en uddannelse inden 2 år fra beståelsen af din gymnasiale eksamen.

Du får opjusteret dit eksamensgennemsnit, hvis du har flere fag på A-niveau end de krævede på din gymnasiale uddannelse.

Bonus for tidlig studiestart og ekstra A-fag.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

I kvote 2 skal du opfylde et af følgende adgangskrav:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
  • 4 enkeltfag på en gymnasial uddannelse med Dansk på A-niveau, engelsk på C-niveau samt to af følgende fag: matematik B, fysik B, biologi B, bioteknologi A, geovidenskab A eller kemi B
  • Social og sundhedsassistentuddannelsen med dansk på C-niveau, engelsk på D-niveau samt to af følgende fag: matematik B, fysik B, biologi B, bioteknologi A, geovidenskab A eller kemi B
  • Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen.

Kvote 2-ansøgeres motivation og erfaring tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

  • Din personlige introduktion af dig selv.
  • Dine begrundelser for, at du gerne vil være radiograf.
  • Hvad bringer dig til studiet/professionen?
  • Hvad du har gjort for at afklare om studiet/jobbet er noget for dig.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

  • Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (Dansk A/Engelsk B/Fysik B/Matematik B)
  • Om du har anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper, dele eller hele uddannelsen til fx sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker medicin eller kiropraktor).
  • Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr.uge fx indenfor et område med medmenneskelige relationer og/eller arbejdet i service- og handelssektoren. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed. Praktik erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring.
  • Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr.uge
  • Om du har været på udlandsophold (min. 3 mdr.) eller højskoleophold (min. 3 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
  • Om du har aftjent værnepligt.
  • Om du har udført frivilligt arbejde.
  • Om du har deltaget i studerende for en dag ved radiografuddannelsen.
  • Om du været i praktik som radiograf på et sygehus eller lign.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotestørrelse for kvote 1: 50 %, kvote 2: 50 %.

Kontakt uddannelsen

UCL har specialiseret vejledningen, så du kan få den bedst mulige hjælp. Du kan få vejledning om optagelse, SU, specialiseret støtte (SPS) og UCL Elite.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

  • Adgangskrav.
  • Ansøgningsprocedure.
  • Optagelse.

Kontakt optagelsesvejledning

63 18 33 33 (telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-12) eller optagelseshotline@ucl.dk.

Ung-til-ung vejledning ved radiografstuderende

Du kan kontakte vores studentervejleder, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på radiografuddannelsen.

Studentervejlederen kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

Kontakt studentervejlederne

studentervejleder-radiograf@ucl.dk

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Du kan kontakte UCL’s SU-Hotline, hvis du har SU-spørgsmål, der er særlige for den uddannelse, du vil søge ind på.

Su.dk.

Kontakt UCL's SU-Hotline

63 18 41 41 (telefontid tirsdag-torsdag kl. 13-15).

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

  • Fysiske funktionsnedsættelser.
  • Psykiske funktionsnedsættelser.
  • Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Marie-Louise Paasch Almar, SPS-koordinator, 63 18 47 32 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om, at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Besøg uddannelsen

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Hold øje med Det sker her på ucl.dk for at se, hvornår næste åbent hus arrangement løber af stablen.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen.
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
  • Snakke med studerende og undervisere.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Radiografstuderende for en dag

Du er velkommen til at komme på besøg og opleve undervisningen på Radiografuddannelsen i Odense.

Hvornår kan jeg være radiografstuderende for en dag?

Næste dato for radiografstuderende for en dag er endnu ikke kendt.

Så snart vi kender datoen, bliver den offentliggjort her på siden.

Hvad kan jeg opleve på studerende for en dag?

Radiografstuderende for en dag kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om uddannelsen er noget for dig.

En nuværende studerende vil fungere som din guide under dit besøg på uddannelsen.

Dagen vil give dig mulighed for at:

  • Få et indtryk af studiemiljøet.
  • Snakke med nuværende studerende.
  • Opleve undervisningen på uddannelsen og fornemme det faglige niveau.
  • Se de MR- og CT-scannere og ultralyds- og røntgenapparater, de studerende arbejder med til daglig.

Forbered spørgsmål før dit besøg

Dagen giver dig gode muligheder for at spørge ind til, hvad det kræver at være studerende på radiografuddannelsen.

Derfor er det en god idé, at du overvejer, hvad du gerne vil have ud af dagen og evt. skriver nogle spørgsmål ned forud for dit besøg.

Det kan f.eks. være om praktikforløb, uddannelsens faglige indhold, eller hvordan eksamener foregår.

Hvordan tilmelder jeg mig radiografstuderende for en dag

Hvis du ønsker at blive radiografstuderende for en dag, kan du kontakte uddannelsens studentervejledere mail:

studentervejleder-radiograf@ucl.dk.