Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Sygeplejerske

Professionsbachelor

Vil du hjælpe syge til et sundere og bedre liv? Ønsker du en uddannelse med meget praktik? Så er sygeplejerskeuddannelsen noget for dig.

Bliv sygeplejerske og få et hav af karrieremuligheder

Som sygeplejerske får du brug for at holde hovedet koldt og hjertet varmt i en hverdag, hvor du både skal tage ansvar, have overblik og drage omsorg.

I arbejdet som sygeplejerske får du kontakt med børn og gamle, raske og syge, patienter og pårørende.

Derfor bliver det afgørende, at du kan skabe tryghed, tillid og troværdighed, når du skal etablere gode relationer til patienter og borgere.

Det klæder sygeplejerskeuddannelsen dig på til at kunne håndtere.

Du lære både at udføre og udvikle sygepleje

Du bliver uddannet til at arbejde inden for hele spektret fra sundhedsfremme og forebyggelse, over behandling, rehabilitering, lindring, pleje og omsorg.

Du bliver desuden uddannet til at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje.

En uddannelse tæt på dit kommende job

Uddannelsen er meget tæt på det arbejdsliv, der venter dig som uddannet sygeplejerske. Du er i praktik i ca. 14 måneder. Du får også gode muligheder for at prøve teorien og praktiske færdigheder af i fx uddannelsens miniudgave af en sygehusafdeling.

Uddannelsens opbygning

Sygeplejerskeuddannelsen er opbygget af 7 semestre, hvor sygeplejefaget går hånd i hånd med fag fra humanistiske samt sundheds-, natur- og samfundsvidenskabelige områder.

Sygeplejerskeuddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

På uddannelsen har du både teoretisk og praktisk undervisning, der forbereder dig til det, du arbejder med i praktikken. En del af undervisningen på uddannelsen foregår i øvelokaler, der er indrettet som en sengestue på en sygehusafdeling.

Du lærer at udøve sygepleje og om at være patient

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på uddannelsens 7 semestre.

Sygeplejefaget fylder lidt over halvdelen af uddannelsen. I alle semestre indgår 2 væsentlige aspekter fra sygeplejefaget:

  • Læren om at udøve sygepleje (curologi)
  • Læren om at være patient (patientologi)

I sygeplejefaget arbejder du i begyndelsen af studiet med kropspleje. Det handler om omsorg, hygiejne, kroppens naturlige funktioner og blufærdighed. Emnet kropspleje handler også om sundhedsfremme, forebyggelse af komplikationer og kommunikation.

I sygeplejefaget kommer du også til at arbejde med fænomener som smerte, angst, død, sorg og håb. I den forbindelse ser vi på sygeplejerskens rolle i forhold til patienter og pårørende.

Fra sundhedsvidenskab til naturvidenskab

Sygeplejefaglige temaer er omdrejningspunktet gennem hele uddannelsen, hvor vi inddrager fag fra 4 forskellige fagområder:

  • Sundhedsvidenskabelige fag
  • Naturvidenskabelige fag
  • Humanistiske fag
  • Samfundsvidenskabelige fag

Sundhedsvidenskabelige fag på sygeplejerskeuddannelsen omfatter:

  • Sygepleje
  • Sygdomslære
  • Farmakologi
  • Forskningsmetodologi
  • Folkesundhed
  • Ernæringslære
  • Ergonomi
  • Sundhedspædagogik

Naturvidenskabelige fag på sygeplejerskeuddannelsen omfatter:

  • Anatomi, fysiologi og biokemi
  • Mikrobiologi

Humanistiske fag på sygeplejerskeuddannelsen omfatter:

  • Pædagogik
  • Kommunikation og psykologi
  • Etik
  • Filosofi og religion

Samfundsvidenskabelige fag på sygeplejerskeuddannelsen omfatter:

  • Organisation/ledelse og jura
  • Sociologi

Særlige muligheder

Sygeplejerskeuddannelsen giver dig både mulighed for at følge særlige talentforløb og for at rejse ud i verden undervejs i dit studieforløb.

Talentforløb på sygeplejerskeuddannelsen

I løbet af uddannelsen kan du søge optagelse på særlige talentforløb, hvor du arbejder med et område, du har særlig interesse for.

Talentforløbene kræver en øget arbejdsindsats, og du får mulighed for at få ekstra ECTS-point uden at forlænge uddannelsen.

International vinkel på din uddannelse

På sygeplejerskeuddannelsen kan du rejse ud i din studietid på 3 måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.
  • Kurser af kortere eller længere varighed i udlandet.

Vi har samarbejdsaftaler med en lang række europæiske lande og bl.a. også med Tanzania, Indien, USA og Thailand.

Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier alt efter, hvor du rejser hen.

Engelsksprogede forløb i Danmark

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL’s sygeplejerskeuddannelse.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske moduler i Danmark sammen med udenlandske studerende.

Læs mere om engelsksprogede forløb på Current International Offers (link til Current International Offers på det nye ucl.dk).

UCL’s strategi for internationalisering

Internationalisering er et strategisk indsatsområde for UCL’s sundhedsuddannelser.

Du kan læse mere om strategien i Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025.

Strategi for Internationalisering ved Området Sundhed 2018-2025

Praktik

Alle studerende på UCL’s sygeplejerskeuddannelse er sikret praktikplads. Uddannelsen byder på ca. 14 måneders praktik.

Sygeplejerskeuddannelsen byder på flere praktikforløb og i alt ca. 14 måneders praktik:

  • Første år har du 2 praktikperioder på 3 og 10-11 uger.
  • Andet år har du 2 praktikperioder på 10-11 og 7-8 uger.
  • Tredje år har du en praktikperiode på 21-22 uger.

På uddannelsens 5. og 7. semester er du endvidere tilknyttet praksis i alt 3 gange i op til 3 uger ad gangen.

Hvor kan jeg komme i praktik?

I praktikken møder du mennesker med mange forskellige behov for sygepleje, da du gennem din uddannelse skal i praktik indenfor områderne:

  • Børn
  • Barsel
  • Kirurgi
  • Medicin
  • Ældre
  • Hjemmesygepleje
  • Psykiatri

Her foregår din praktik:

  • Offentlige sygehuse
  • Social- og sundhedsvæsenet, fx i hjemmeplejen
  • Psykiatrien
  • Sundhedsplejen

Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har praktikpladserne inden for det geografiske område, som dækkes af kommunerne Assens, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde, Odense og Faaborg-Midtfyn.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har praktikpladserne inden for det geografiske område, som dækkes af kommunerne Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejle.

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har praktikpladserne inden for det geografiske område, som dækkes af kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø. Praktikken på sygehuset foregår på OUH i Odense og Svendborg.

Hvad skal jeg lave i praktikken?

I praktikken studerer du patientforløb og sygepleje og udvikler derved kompetencer til at udføre sygepleje.

Du lærer det konkrete håndværk som for eksempel at:

  • Tale med mennesker i vanskelige situationer.
  • Udføre tekniske procedurer.
  • Planlægge din egen tid.
  • Vurdere og begrunde dine handlinger.
  • Samarbejde.
  • Vejlede borgere om sundhed.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med sygeplejersker i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning og evaluering i praktikken

Du får altid tilknyttet en klinisk vejleder, som er en erfaren sygeplejerske med særlig uddannelse i vejledning.

I hver praktikperiode samarbejder du med din vejleder om at udarbejde og følge din individuelle studieplan, så du både kan opfylde uddannelsens krav og dine egne ønsker og uddannelsesbehov.

Evaluering er et vigtigt element i praktikken, så du kender hele tiden dit faglige standpunkt og ved, hvad du skal arbejde med at videreudvikle. Desuden er der prøver.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Job og videreuddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen åbner for mange jobmuligheder - både på sygehuse, i kommunerne og i det private. Mange sygeplejersker tager også til udlandet for at arbejde.

Hvor arbejder sygeplejersker?

Som sygeplejerske kan du både arbejde med børn, unge, voksne og ældre.

De fleste sygeplejersker arbejder på sygehuse, hvor der er mulighed for at arbejde på vidt forskellige typer afdelinger. Vær opmærksom på at nogle job kræver special- eller videreuddannelse.

Herunder kan du se eksempler på, hvor sygeplejersker arbejder.

Sygeplejerske på offentlige eller private sygehuse

På offentlige eller private sygehuse arbejder sygeplejersker bl.a. på:

  • Intensiv- og akutafdelinger.
  • Skadestuer.
  • Ambulatorier.
  • Medicinske og kirurgiske sengeafdelinger.
  • Psykiatriske afdelinger.
  • Børneafdelinger.
  • Barselafdelinger.

Sygeplejerske i kommunerne

I kommunerne arbejder sygeplejersker ofte inden for:

  • Hjemmesygepleje.
  • Sundhedspleje.
  • Plejecentre og ældrecentre.
  • Sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Sundhedscentre.
  • Kommunale akutfunktioner.
  • Socialpsykiatriske botilbud.

Her arbejder sygeplejersker også

  • Arbejdstilsynet.
  • Lægepraksis.
  • Hospice.
  • Asylcentre.
  • Fængselsvæsenet.
  • Forsvaret.
  • Medicinalindustrien.
  • Undervisning og konsulentvirksomhed.
  • Undervisning på Professionshøjskoler eller Social- og sundhedsskoler.

Sygeplejerske i udlandet

Mange sygeplejersker rejser også ud med deres fag. Det sker bl.a. gennem:

  • Nødhjælpsorganisationer.
  • Læger Uden Grænser.

Videreuddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som sygeplejerske åbnes døre til:

  • Specialuddannelser.
  • Diplomuddannelser.
  • Masteruddannelser.
  • Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter.
  • Forskeruddannelser (ph.d.).

Derudover har du som uddannet sygeplejerske også mulighed for at deltage i mange forskellige opkvalificerende kursusforløb.

Specialuddannelser inden for sygepleje

Der findes 6 specialuddannelser, der bygger videre på en professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske:

  • Anæstesisygepleje (narkosesygeplejerske)
  • Intensiv sygepleje
  • Psykiatrisk sygepleje
  • Kræftsygepleje
  • Infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske)
  • Sundhedspleje (specialuddannelse til sundhedsplejersker)

Specialuddannelserne foregår typisk i forbindelse med en ansættelse og har en varighed på 1-1½ år.

Man skal minimum have 2 års relevant, praktisk erfaring, inden man kan gå i gang med en specialuddannelse.

Diplomuddannelser

Diplomuddannelsen foregår ved professionshøjskoler og andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelserne. Uddannelsen består af et antal moduler på 5 eller 10 ECTS, som til sammen skal give 60 ECTS.

Undervisningen foregår typisk på deltid og kan tages over 2-3 år, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen.

Du kan eksempelvis læse sundhedsfaglige diplomuddannelse indenfor:

  • Professionspraksis
  • Sundhedsformidling og klinisk uddannelse
  • Sundhedsfremme og forebyggelse
  • Klinisk vejleder
  • Borgernær sundhed

Du kan også vælge en tværfaglig diplomuddannelse inden for fx:

  • Pædagogik
  • Ledelse
  • Psykiatri
  • Ældre

Man skal have en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse og minimum 2 års relevant, praktisk erfaring, inden man kan gå i gang med en diplomuddannelse.

Masteruddannelser

Med en professionsbachelor i sygepleje kan du også videreuddanne dig på masterniveau.

Masteruddannelser er opbygget som deltidsuddannelser over 2 år (enkelte over 3 år), og udbydes af universiteter og handelshøjskoler. Undervisningen er tilrettelagt, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen.

På Syddansk Universitet kan du tage:

  • Master i Rehabilitering
  • Master i Kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren
  • Master i Evaluering
  • Master i Afdelingsbaseret hospitalsmanagement

Landets øvrige universiteter i Aarhus, København, Roskilde samt VIA University College i Aarhus udbyder også mange forskellige masteruddannelser – fx:

  • Master i Klinisk sygepleje
  • Master i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling
  • Master i Sundshedsfremme
  • Master i Professionel kommunikation

På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du få en oversigt over alle de masteruddannelser af interesse for sygeplejersker, der udbydes i Danmark.

Dansk Sygeplejeråd – Masteruddannelser, se her.

Kandidatuddannelser

En kandidatuddannelse er en akademisk grad, som bygger oven på en universitetsbachelor eller en professionsbachelor. En kandidatuddannelse er på 2 år og udbydes som SU-berettiget fuldtidsstudium på universiteterne. Kandidatgraden giver 120 ECTS.

Eksempler på kandidatuddannelser, du kan bygge ovenpå en professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske:

  • Kandidatuddannelsen i sygepleje, cand.cur. (Syddansk Universitet, se her og Aarhus Universitet, se her)
  • Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, cand.scient.san. (Syddansk Universitet se her, Aarhus Universitet se her og Københavns Universitet se her.
  • Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab (Syddansk Universitet se her og Aalborg Universitet se her).
  • Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi (Aalborg Universitet se her.)

Du kan som uddannet sygeplejerske fx også tage pædagogiske kandidatuddannelser, der kvalificerer dig til at varetage undervisnings-, ledelses- og konsulentfunktioner og til at deltage i forsknings- og udviklingsopgaver i private og offentlige organisationer.

På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du få en oversigt over alle de kandidatuddannelser af interesse for sygeplejersker, der udbydes i Danmark.

Dansk Sygeplejeråd – Kandidatuddannelser, se her.

Ph.d. (forskeruddannelse)

Der er også mulighed for at gå forskervejen med en ph.d. i sygepleje.

En ph.d. består af et forskeruddannelsesforløb med en række elementer:

  • Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).
  • Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang, der svarer til ca. 30 ECTS-point
  • Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.
  • Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til det pågældende ph.d.-projekt.
  • Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.

Optagelseskrav og ansøgning

Skal jeg søge via kvote 1 eller 2?

I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit fra en adgangsgivende eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit.

Kvote 2 skal du søge, hvis du tænker, at dit gennemsnit ikke rækker til en plads via kvote 1. I kvote 2 vurderes du på dine samlede kvalifikationer og kompetencer. Din adgangsgivende eksamen er her en del af den samlede vurdering.

Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller har du en udenlandsk eksamen, skal du også søge via kvote 2. Læs mere om det under Individuel kompetencevurdering (IKV) og Optagelse med udenlandsk eksamen.

IKV - Individuel kompetencevurdering.

Optagelse med udenlandsk eksamen.

Ansøgningsfrister

  • Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.
  • Ansøgningsfristen for kvote 1 er 5. juli kl. 12.

Er du kvote 2-ansøger og søger efter den 15. marts, kl. 12, vil din ansøgning blive behandlet i kvote 1.

Vent ikke til sidste øjeblik med at sende din ansøgning, da der altid er et stort tryk på optagelse.dk lige op til ansøgningsfristerne.

Sådan søger du

Du søger om optagelse via optagelse.dk.

Du finder den specifikke uddannelse, du vil søge under “videregående uddannelse” på siden.

På optagelse.dk kan du bl.a. også få gode råd til, hvordan du udfylder din ansøgning.

Optagelse.dk.

Adgangskrav via optagelseskvotient (kvote 1)

For at søge ind via kvote 1 eller 2 skal du have én af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

Adgangskvotienter via kvote 1 ved seneste optag

Adgangskvotienten i 2018 via kvote 1:

  • Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg: 6,7.
  • Sygeplejerskeuddannelsen i Odense: 7,9.
  • Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle: 6,3.

Standby-plads i 2018:

  • Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg: 6,5.
  • Sygeplejerskeuddannelsen i Odense: 7,3.
  • Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle: 5,8.

En adgangskvotient er ikke og må ikke forveksles med et adgangskrav. Adgangskvotienten fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse.

Justering af eksamensgennemsnit

Du har mulighed for at få dit eksamensgennemsnit justeret, hvis du begynder på en uddannelse inden 2 år fra beståelsen af din gymnasiale eksamen.

Du får opjusteret dit eksamensgennemsnit, hvis du har flere fag på A-niveau end de krævede på din gymnasiale uddannelse.

Bonus for tidlig studiestart og ekstra A-fag.

Karakteromregning fra 13 til 7 trins skalaen justeres

Er du ansøger med et dansk eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen, skal du være opmærksom på, at omregningsskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalen er blevet justeret.

Karakteromregning fra 13 til 7-trinsskalaen.

Adgangskrav via samlede kvalifikationer (kvote 2)

For at søge ind via kvote 1 eller 2 skal du have én af følgende eksamener:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
  • Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)

I kvote 2 kan du også søge ind, hvis du opfylder et af følgende adgangskrav:

  • Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2). Med dansk C, naturfag C og engelsk D
  • Redderuddannelsen med speciale som ambulanceassistent. Med dansk C, naturfag C og engelsk D
  • Mindst 9 måneders erhvervserfaring af 30 timer ugentlig og 4 gymnasiale enkeltfag, dansk A og engelsk B samt enten matematik B, fysik B, kemi B, biologi B, geovidenskab A eller bioteknologi A. Desuden enten samfundsfag C eller psykologi C
  • Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau – se mere på Adgangskrav med udenlandsk eksamen sygeplejerskeuddannelsen.

Hvis du har en social- og sundhedsassistentuddannelse efterfulgt af minimum 9 måneders erhvervserfaring, har du mulighed for et særligt tilrettelagt studieforløb i Odense, Vejle og Svendborg. Forløbet gør det muligt at gennemføre sygeplejerskeuddannelsen på kortere tid.

Kvote 2-ansøgeres erfaring og motivation tæller

I kvote 2 skal du supplere din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge studiet.

Motivationsbeskrivelsen må maksimalt fylde 1 A4-side. Ift den motiverede ansøgning lægger vi vægt på følgende:

  • Dine begrundelser for, hvorfor du gerne vil være sygeplejerske.
  • Hvad det er ved sygeplejeprofessionen, der særligt tiltrækker dig.
  • At du har nogle kompetencer, som er relevante i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsen.
  • Hvordan du har søgt viden om uddannelsen.
  • Hvilke overvejelser du har gjort dig i forhold til dit virke som sygeplejerske efter endt uddannelse.

Ansøgningerne i kvote 2 behandles individuelt.

Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering af dine kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

I kvote 2-vurderingen lægger vi vægt på:

  • Dit karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag (se adgangskrav med HF-enkeltfag ovenfor)
  • Dit karaktergennemsnit i din adgangsgivende eksamen
  • Om du har relevant erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr.uge. Praktisk erfaring erhvervet i forbindelse med en anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke som erhvervserfaring. Du skal kunne dokumentere antal timer pr. uge og ansættelsens varighed
  • Om du har anden erhvervserfaring af min. 3 mdr. af min. 20 timer pr. uge.
  • Om du har været på udlandsophold (min. 2 mdr.) eller højskoleophold (min. 2 mdr.) Vi skal kunne se opholdets varighed.
  • Om du har aftjent værnepligt.
  • Om du har udført frivilligt arbejde.
  • Om du er elitesportsudøver jfr. UCL Elitesport-kriterierne.

Lovgrundlag

Adgangsbekendtgørelse.

Fordeling af studiepladser fra kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotestørrelse for kvote 1: 50 %, kvote 2: 50 %.

Kontakt uddannelsen

UCL har specialiseret vejledningen, så du kan få den bedst mulige hjælp. Du kan få vejledning om optagelse, SU, specialiseret støtte (SPS) og UCL Elite.

Optagelsesvejledning

Du kan kontakte UCL’s Optagelseshotline, hvis din henvendelse handler om:

  • Adgangskrav.
  • Ansøgningsprocedure.
  • Optagelse.

Kontakt optagelsesvejledning

63 18 33 33 (telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-12) eller optagelseshotline@ucl.dk.

Studentervejledere i Svendborg

I Svendborg kan du kontakte en af vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på sygeplejerskeuddannelsen.

Studentervejlederne kan desuden give gode råd om boligforhold, arbejde ved siden af studiet, udlandspraktik, bøger og meget mere.

SU-vejledning

Alle UCL’s videregående uddannelser giver ret til SU.

Du kan søge om SU elektronisk ved hjælp af selvbetjeningssystemet minSU via SU’s hjemmeside.

Du kan læse mere om reglerne for SU og rabat til transport på SU’s hjemmeside.

Du kan kontakte UCL’s SU-Hotline, hvis du har SU-spørgsmål, der er særlige for den uddannelse, du vil søge ind på.

Su.dk.

Kontakt UCL's SU-Hotline

63 18 41 41 (telefontid tirsdag-torsdag kl. 13-15).

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

Målgrupperne for specialpædagogisk støtte er studerende med:

  • Fysiske funktionsnedsættelser.
  • Psykiske funktionsnedsættelser.
  • Ord- og talblindhed.

Læs mere på Specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt SPS-vejledning

Katarina Opacak, SPS-vejleder, 63 18 31 20 eller sps@ucl.dk.

UCL Elitesport

Hvis du dyrker elitesport på højeste nationale eller internationale niveau, kan du søge om, at blive optaget i UCL Elitesport.

Læs mere på UCL Elitesport.

Kontakt UCL Elitesport

Marianne Kaslund, kontaktperson vedr. UCL Elitesport, 21 79 71 28 eller maka@ucl.dk.

Besøg uddannelsen

Åbent hus

Åbent hus giver dig et indblik i, hvordan det er at være studerende på den aktuelle uddannelse.

Du kan komme og høre om:

  • Uddannelsens opbygning og indhold.
  • Livet som studerende på uddannelsen.
  • Optagelseskriterier.
  • Karrieremuligheder.

Du behøver ikke tilmelde dig for at deltage i åbent hus.

Tid og sted for åbent hus

Hold øje med Det sker her på ucl.dk for at se, hvornår næste åbent hus arrangement løber af stablen.

Studiepraktik

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på en videregående uddannelse helt tæt på.

I løbet af studiepraktikkens 2-3 dage får du mulighed for at:

  • Følge undervisningen på uddannelsen.
  • Få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen.
  • Høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
  • Snakke med studerende og undervisere.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

UCL afholder studiepraktik i uge 43.

Ledige pladser

Frem til 21. oktober kl. 23.59 kan du på studiepraktik.nu se, hvilke uddannelser der evt. har ledige studiepraktikpladser. Det er også via studiepraktik.nu, du skal søge plads. Her gælder først til mølle-princippet.

Studiepraktik.nu.

Erhvervspraktik (Svendborg)

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg tilbyder erhvervspraktik i 3 dage for elever fra 9. og 10 klasse i uge 4 og 45.

Tilbuddet er til elever tilknyttet de sydfynske folke- og efterskoler.

Hvad kan jeg opleve ifm erhvervspraktikken?

I løbet af erhvervspraktikkens 3 dage er du både på arbejde med sygeplejersker og på sygeplejerskeuddannelsen.

Første dag har du praktiske øvelser som fx at måle blodtryk og puls. Derudover sætter vi fokus på tavshedspligt, og hvordan man kan omgås patienter.

På dag 2 og formiddagen på dag 3 er du i praktik enten på sygehuset eller i hjemmeplejen. Det kan være på en medicinsk eller kirurgisk afdeling eller på barselsgangen.

Tilbage på uddannelsen den sidste dag står vores studenterstudievejledere klar til at svare på spørgsmål om, hvordan det er at være studerende, og hvor sygeplejersker arbejder.

Hvordan kommer jeg i erhvervspraktik?

For at komme i erhvervspraktik skal du kontakte UU-vejlederen på din skole.

Dernæst skal du kort skrive, hvorfor du er interesseret i at komme i erhvervspraktik som sygeplejerske og gerne, hvor du kunne tænke dig at komme i praktik og så sende det til UU-Center Sydfyn, Ramsherred 5, 5700 Svendborg.

Kontakt Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Hvis du vil vide mere om erhvervspraktikken, er du meget velkommen til at kontakte:

Anne-Dorte Lewinsky
Sygeplejeunderviser, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Anle1@ucl.dk.

Karrieremesse i Svendborg

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg arrangerer hvert år i maj messen “Shop en karriere”.

Hvad kan jeg opleve på karrieremessen?

Karrieremessen er for dig, der drømmer om at blive sygeplejerske eller allerede er i gang med at uddanne dig og har brug for inspiration til dine fremtidige karrierevalg.

På karrieremessen kan du møde mange vidt forskellige sygeplejersker. Lige fra sundhedssygeplejersken til sygeplejersker, der arbejder på skadestuer, anæstesiafdelinger eller i psykiatrien.

Der deltager normalt 15-20 uddannede sygeplejersker ved “Shop en karriere”-messen, så hvis du kigger forbi, har du gode muligheder for at få et indblik i, hvad man kan beskæftige sig med inden for sygeplejeområdet.