Grafisk facilitering

Dato: 08.09.2022
Tidspunkt: 16:00 - 17:00

Grafisk facilitering er et visuelt værktøj, der kan skabe en større variation og interaktion i din måde at afvikle møder og undervisning på. Gennem brugen af tegninger kan grafisk facilitering fremme læring og kreativitet, og det kan gøre processer og diskussioner mere åbne og dynamiske.

Sådan skaber du værdi, involvering og engagement med ikoner

Deltag i vores webinar og hør nærmere, når konsulenterne Gerd Madsen og Julie Kowal fra UCL sætter fokus på ét element af grafisk facilitering: det at tegne ikoner.

Ikoner er en primær del af alle processer og vi kigger på hvordan du udvider dit ikon-bibliotek og hvordan du kan involvere deltagerne i skabelsen af ikoner.

Skab ejerskab og engagement

Når du inviterer dine deltagere til at byde ind, kan ikonerne blive et fælles symbol på netop det, der er vigtigt i jeres proces og dermed skabe større ejerskab og engagement.

Webinaret er meget hands-on, og vi opfordrer dig til at have papir og blyanter eller tuscher klar, så du kan være med i tegneprocessen. Du skal bare kaste dig ud i det.

Målgruppe

Webinaret er for alle der underviser eller holder møder. Du kan fx arbejde som projektleder, konsulent, mødeleder, leder, underviser eller skolelærer.

Nysgerrig?

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad UCL kan tilbyde dig, så tag et kig på vores Akademiuddannelse Grafisk facilitering i praksis.