Tegn dig til bedre møder

Dato: 23.02.2023
Tidspunkt: 16:00 - 17:00

Pris for deltagelse: 0,-

Opnå bedre resultater med Grafisk facilitering og procestegninger i dine møder og processer

Sådan skaber og bruger du procestegninger i dit arbejde 

Lyt med når Gerd Madsen, konsulent, og Julie Kowal, specialkonsulent, dykker ned i de mange muligheder, som Grafisk facilitering med fokus på procestegninger giver for at understøtte din proces. 

Skab et visuelt overblik

Der findes flere forskellige typer af procestegninger, som kan hjælpe med at skabe visuelt overblik over strategi og formål, samt de faser man skal igennem i processen. Procestegninger fungerer ligeledes som et værktøj i processen, da det stiller spørgsmål, strukturerer og giver mulighed for input fra deltagerne.  

Grafisk facilitering som et værktøj

Grafisk facilitering er en metode, der anvender tegninger og visualiseringer til at støtte gruppeprocesser og kommunikation. Dette kan være i form af workshops, møder, konferencer og andre sammenhænge, hvor der er behov for at få struktureret og visualiseret indholdet på en nem måde.  

Grafisk facilitering er en form for professionel tegning, der tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer, viden og ideer. Det kan være en effektiv måde at skabe et visuelt overblik, støtte kreativ tænkning og øge forståelsen og involveringen hos deltagerne.  

Grafisk facilitering kan derfor være en nyttig metode, når der er behov for at løse komplekse problemer, skabe forståelse for processer, udvikle strategier eller lignende. 

Webinaret gør dig klogere på

  • Forskellige skabeloner, der kan anvendes til dine egne procestegninger 
  • Hvordan du skaber et visuelt overblik med procestegninger 
  • Tips og tricks, til hvordan du kan få mest ud af dem i din proces 

Målgruppe

Webinaret er for alle der underviser eller holder møder. Det kan eksempelvis være at du arbejder som projektleder, konsulent, mødeleder, leder, underviser eller skolelærer. 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om vores kursus i Grafisk facilitering her og om vores kursus i Mødefacilitering her.

Gerd Madsen, konsulent Arbejder bl.a. med læringsteknologi og facilitering
Julie Kowal Kristiansen, specialkonsulent Arbejder med området IT og kommunikation