Webinar om rekruttering

Dato: 09.05.2022
Tidspunkt: 13:00 - 14:00

Arbejder du med HR, og ønsker du at udvikle dig til næste trin i din karriere? Så deltag i dette webinar, hvor der bliver sat fokus på de mange udfordringer og opgaver, der kan opstå i arbejdet med rekruttering og onboarding.

Få de rigtige medarbejdere – og behold dem

HR starter med udgangspunkt i din interesse for at hjælpe mennesker, men det er vigtigt, at du også kan bringe folk videre professionelt. Arbejdet med HR kan være kompliceret, og rekruttering går ofte rigtig stærkt. Dette kan resultere i, at man har størst fokus på, hvornår medarbejderen kan starte og dermed helt glemmer rekrutteringsprocessen.

Det handler om få fat i de rigtige medarbejdere, og derfor er det særligt vigtigt, at du får rekrutteret den rigtige, når kandidaten er der. For at undgå at medarbejderen hurtigt stopper eller ikke matcher den kultur, din virksomhed har, kræver det, at man som HR-medarbejder fortsat udvikler sine kompetencer inden for rekruttering og onboarding. Gennem onboarding får man klædt sine medarbejdere på, så trivsel og effektivitet kan gå hånd i hånd.

Indhold

På dette webinar vil Eiler Skovbjerg, studiekoordinator og -vejleder ved Ledelse og Organisation (UCL), og Henriette Nørgaard, indehaver og konsulent ved HR UDVIKLING, fortælle om, hvordan du som HR-medarbejder kan udvikle dig til at være endnu mere professionel i dit arbejde med HR.

På webinaret vil der blive sat særligt fokus på rekruttering og onboarding. Du kan bl.a. høre om, hvordan du:

  • inkluderer din virksomheds kultur og værdier
  • når ud til de medarbejdere, du ønsker at rekruttere
  • sørger for at dine medarbejderes opstart bliver en succes for dem selv
  • hvordan du fastholder virksomhedens medarbejdere.

Målgruppe

Webinaret er for dig, der er ansat som HR-konsulent (eller gerne vil arbejde som HR-konsulent), og som ønsker at styrke dine kompetencer inden for rekruttering, onboarding, personalejura, økonomi, administration og kommunikation samt den professionelle samtale.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvad UCL kan tilbyde dig, kan du læse om vores akademiuddannelse i HR her.