Få værktøjer til at hjælpe børn og unge med at stressreducere

Dato: 08.11.2022
Tidspunkt: 10:00 - 11:00

Denne gang sætter vi fokus på, hvordan du kan omsætte teori til praksis og dermed hjælpe udsatte børn og unge med at stressreducere og via samtale skabe resiliens.

Hvad skal vi snakke om?

Vi præsenterer Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng i relation til samtalen med børn og unge som et redskab til, hvordan du som praktiker kan skabe en større forståelse sammen med barnet.

Sådan bruger du Antonovskys teori

Teorien peger på, at hvis du skal hjælpe mennesker, der er udsat for stress, så kan du med fordel bruge disse tre elementer i dit arbejde:

  • Håndterbarhed
  • Begribelighed
  • Mening

Denne teori kunne i højere grad ligge bag din praksis og sørge for, at du igennem dit arbejde med udsatte børn og unge er optaget af at reducere den stress, de ofte bliver ramt af og sammen skabe forståelse og handling.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til dig, der har samtaler med børn og unge om svære emner som eksempelvis fysisk og psykisk sygdom, skilsmisse, sorg, misbrugsproblematikker hos barnet selv eller forældrene, vold, omsorgssvigt eller seksuelle overgreb. 

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad UCL kan tilbyde dig, så tag et kig på vores Diplomuddannelse i Familieterapi og relationel praksis her.