Ved du, hvilke børnesyn du benytter, og i hvilke situationer du bruger de forskellige? Lyt med, når vi giver tre bud på, hvad børn er for nogle mennesker.
Vi tager udgangspunkt i tre grundlæggende måder at forstå børn på, og hvordan de hver især – på godt og ondt – kan influere, hvordan vi vælger at hjælpe børn og ikke mindst, hvordan vi vælger ikke at hjælpe børn.
Din bagvedliggende og dermed grundlæggende forståelse af, hvordan børns udvikling forløber, er ofte bestemmende for, hvilken hjælp og interventionsmuligheder, du kan få øje på, når du skal hjælpe dem. Børnesynene er ofte ubevidste i dig, men vi sigter efter at skabe en større gennemsigtighed hos dig om, hvornår du bruger de forskellige børnesyn.
Webinaret henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge, som eksempelvis vokser op med oplevelsen af ikke at passe ind i skolen/fritiden, har oplevet fysisk og psykisk sygdom, skilsmisse, sorg, misbrugsproblematikker hos barnet selv eller forældrene, vold, omsorgssvigt eller seksuelle overgreb.
Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad UCL kan tilbyde dig, så tag et kig på vores Diplomuddannelse i Familieterapi og relationel praksis her.