Din forståelse og kendskab til forskellige projektværktøjer er vigtige redskaber, når du står over for mulige projektudfordringer – især hvis du skal navigere i rollen som enten projektleder og projektmedarbejder.
Projektledelse er et ”værktøjsfag”, hvor du ud fra egen hverdag arbejder med projekter og de udfordringer der er forbundet med at komme i mål med succes.
Forløbet afspejler virkeligheden med et stort fokus på gruppedynamik, feedback og refleksion. Det giver dig uvurderlig viden og erfaring, som du efterfølgende kan sætte i spil.
Indhold:
Tilgangen til projektledelsesteorierne giver dig en stor forståelse, som du nemt kan omsætte til dine nuværende og fremtidige projekter, uanset om du er projektleder eller -medarbejder.
Som projektleder bliver din ledelsesforståelse koblet til de centrale teorier og værktøjer, som sætter dig bedre i stand til at forstå både din egen og dine medarbejders rolle i projekter.
Som projektmedarbejder får du et værdifuldt indblik i projektlederens maskinrum, mindset og den disciplin, som projektledelse er. Det styrker jeres samarbejde og giver dig større mulighed for refleksion og forståelse omkring din egen rolle i projekter.
Modulet kan tages som en del af akademiuddannelsen i Ledelse eller som et enkelt fag. Projektledelse er et valgfrit modul på uddannelsen.
Modulet er til dig, der er kommende eller nuværende projektleder/deltager, eller dig, der gerne vil have en større forståelse for projekternes betydning i din virksomhed.