Fitness - begyndere

AMU-uddannelse 

Målgruppe:

Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i fitness- og sportsbranchen.

Målbeskrivelse:

Du bliver uddannet holdtræningsinstruktør inden for både funktionel træning og core-træning. Herudover får du viden om kredsløbstræning, og hvordan du kan tilrettelægge og målrette programmer til udøvere med forskellige mål indenfor løb, cykling, vandring og svømning.

Kurset består af tre moduler:

Modul 1: Tilrettelæggelse af funktionel træning – 2 dage. AMU-mål 40984

Under dette modul får du kendskabet til begrebet funktionel træning og kan gennemføre og planlægge holdtræning indenfor funktionel træning til forskellige målgrupper f.eks. seniorer, sportsudøvere eller soldater.

Modul 2: Tilrettelæggelse af stabilitetstræning – 1 dag. AMU-mål 40983

Under dette modul lærer du at planlægge og gennemføre stabilitetstræning som holdtræning, herunder anvende værktøjer som elastikker, Swiss Balls mm. Du kan på baggrund af viden om kroppens stabiliserende muskler og effekten af stabilitetstræning vejlede og udarbejde træningsprogrammer og mave-rygholdtræning på grundlæggende niveau.

Modul 3: Målrettet kredsløbstræning – 2 dage. AMU-mål 40979

Efter dette modul kan du planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige målgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Du kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan du vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests.

Alle tre moduler har en 50/50 fordeling af teori og praktisk arbejde. Ved gennemførelse modtager du beviser i alle tre moduler.

Kommer snart