Den grundlæggende lederuddannelse – del 1

Den Grundlæggende lederuddannelse varer i alt 13 dage. Den er opdelt i 3 dele, hvor del 1 kan tages i uddannelsesugen i 2026.

Når alle 13 dage er gennemført, opnås et samlebevis fra Den grundlæggende Lederuddannelse. Et samlebevis, som er anerkendt af Ledernes Hovedorganisation.

Uddannelsen er udviklet til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der har interesse for eller allerede, har stiftet bekendtskab med ledelse, og som måske har lyst til at gå ledervejen på sigt – såvel indenfor som udenfor forsvaret.

På uddannelsen får man bl.a. en grundlæggende viden om ledelsesstile og ledelsesroller og den kombinerer teori med praktiske øvelser.

I uddannelsesugen 2026 gennemføres del 1 af 3 fra den grundlæggende lederuddannelse. Del 1 består af 2 moduler.

Modul 1: Ledelse og det personlige lederskab – 3 dage (AMU-mål 49728):

  • Fokus og øget bevidsthed om egen lederstil, adfærd, der påvirker samspillet mellem ledere og medarbejdere og værktøjer til at styrke og fremme relationen til dit team
  • Viden om lederrollen, ledelsesteorier og ledelsesbegreber
  • Redskaber til planlægning, prioritering og uddelegering af opgaver
  • Viden om stressforebyggelse og stresshåndtering

Modul 2: Kommunikation som Ledelsesværktøj – 2 dage (AMU-mål 49729):

  • Hvad god kommunikation er og læring om kommunikationens betydning for egen lederrolle med baggrund i kendskab til perception og de verbale og nonverbale elementer i kommunikationsprocessen.
  • Viden om forskellige kommunikationsformer i kommunikationen med medarbejdere, lederkolleger og egen leder. Samt aktiv lytning og at fange signaler samt spørgeteknik og at give feedback

Hvert modul afsluttes med en test

Ugeplan tilgår

Thomas Bystrup-Kjær – thbk@tietgen.dk