Undervisningsform:
Der arbejdes med praksisnære eksempler og cases, som kan relateres til opgaver i Forsvaret – fx bygninger, transport, øvelsesaktiviteter, forsyning og indkøb. Undervisningen forudsætter ikke militærfaglig viden, men kobler bæredygtighed til generelle udfordringer i større organisationer.
Eksamen:
Mundtlig prøve baseret på en individuel erhvervscase. Casen kan tage udgangspunkt i en opgave eller situation fra Forsvaret, men skal kunne forstås og vurderes uden militær baggrund. Bedømmes med ekstern censur efter 7-trinsskalaen.
Varighed:
5 undervisningsdage samt forberedelse og selvstudie. Der gives adgang til forberedende materiale via en online platform.
Afholdelse:
Kurset afholdes på Almegårds Kaserne i samarbejde med UCL Erhvervsakademi.
Særligt for dette forløb: Forløbet udløser 5 ECTS-point ved bestået eksamen.
Modulet er relevant for medarbejdere i Forsvaret, både civile og militære, som arbejder med drift, logistik, projektledelse, bygningsforvaltning eller strategiske udviklingsopgaver – særligt med fokus på grøn omstilling og bæredygtighed. Kurset kræver ingen forretnings- eller militærbaggrund, men henvender sig til personer, der ønsker at styrke deres viden og handlekompetence inden for bæredygtighed i en større offentlig organisation.
Kurset giver en grundlæggende forståelse for, hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i Forsvarets daglige drift og langsigtede prioriteringer. Du opnår viden om centrale begreber som FN’s verdensmål, CO₂-regnskab og cirkulær økonomi – og lærer at omsætte dem til praksis i en offentlig organisation med mangeartede opgaver og et stort ressourceforbrug.
Kommer snart
Martha Overgaard
28 83 99 59 - marthaovergaard@gmail.com
Camilla Andersen
65 43 48 98 - caan@ucl.dk