Ledelse og coaching

Diplommodul

Vil du vide, hvordan du bruger coaching til at lede din kommune? Så tilbyder vi modulet Ledelse og coaching, der giver dig coaching-værktøjer, som er med til at udvikle dig og dine medarbejdere.  

Bliv en dygtig coach og styrk ledelsen

Med diplommodulet Ledelse og coaching får du dyb indsigt i coaching, og hvordan du bruger forskellige coaching-værktøjer, -teknikker og -modeller til at lede i dit kommunale arbejde.

Fagligt indhold

Dette modul styrker din evne til at coache dine medarbejdere, så I opfylder jeres kerneopgave og skaber resultater og effekt.

Du opnår stor viden om:

  • Grundlæggende coaching-begreber og forskellige coaching-former, og hvordan du omsætter denne viden til at arbejde borgerfokuseret
  • Samtalen og forskellige spørgsmålsteknikker som et vigtigt værktøj til at handle i og udvikle din organisation
  • At arbejde ud fra en anerkendende tilgang samt ud fra forskellige (kritiske) coaching-perspektiver med hensyn til etiske regler og magt-dilemmaer.

Dit udbytte af modulet

Efter endt modul kan du bruge coaching til at lede dine medarbejdere ud fra en større forståelse af vigtigheden i kommunikation og relationer.

Du får redskaber til at:

  • udpege hvornår, hvordan og hvorfor, det er relevant at bruge coaching i din opgaveløsning som leder
  • løse kommunens kerneopgaver med udgangspunkt i din viden om coaching og relationen mellem dig og medarbejder
  • skabe effekt, værdi og kvalitet for medarbejderne og borgere ved at coache på både team- og individniveau.

Undervisning

Vi tilbyder en vekslende undervisningsform, hvor vi hele vejen kombinerer teori med praksis. Du vil opleve holddiskussioner, coachingøvelser, refleksion, feedback og vejledning. Der vil være hjemmeopgaver med prøvehandlinger mellem undervisningsdagene, hvor du får mulighed for at omsætte coachmetoderne i din praksis.

Holdet bliver delt op i læringsteams (studiegrupper), der giver dig mulighed for at gå i dialog med deltagere fra andre kommuner. Du får adgang til læringsvideoer, som du kan bruge til refleksion mellem undervisningsgangene.

Målgruppe

Modulet er for dig, der er leder eller kommende leder i en af følgende syv kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Haderslev, Middelfart, Vejen eller Vejle, og som ønsker at få ny viden og nye værktøjer til at udvikle din kommune.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig gennem din kommunes kursusadministrationssystem. Find vej til det her, og tjek næste ledige kursus og tilmeldingsfrist.