Kvalitetssikring af POCT

Det er en barriere, at det koster penge at deltage i kvalitetsprogrammer gennem en klinisk biokemisk afdeling, hvis den POCT-anvendende funktion ikke er under regionen. Økonomien er især en barriere, hvis kravene til kvalitetssikring i forhold til POCT er forholdsvis løst formuleret.

Skærpede krav til kvalitetssikring fra politisk side opleves som en stærk måde at motivere ledelsen til deltagelse i kvalitetssikringsarbejde.

For ledelsen er viden om vigtigheden/relevansen af kvalitetssikring samt dennes betydning for borgerne/patienterne også et stort incitament for at deltage i kvalitetssikringsprocedurer. Ved etablering af kontakt mellem ledelsen og kvalitetsansvarlig bioanalytiker (biokemisk afdeling) er det derfor vigtigt at sætter relevansen i spil som det første.

Ledelsen har et stort ansvar i forhold til at sikre POCT-brugernes arrangement i kvalitetsarbejdet. Manglende ledelsesopbakning medfører manglende motivation for deltagelse i kvalitetsarbejdet, mens ledelsesopbakning gennem afsætning af ressourcer og opmærksomhed på emnet medfører et øget arrangement og deltagelse i kvalitetsarbejdet.

Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde mellem kvalitetsansvarlig bioanalytiker (biokemisk afdeling) og ledelsen for de POCT-anvendende funktioner udenfor sygehusregi. Dette samarbejde skal opretholdes efter indgåelse af aftale om en kvalitetsprocedure, da et tæt samarbejde er med til at sikre et fokus på samt opbakning til kvalitetsarbejdet hos ledelsen.

Det er vigtigt, at kvalitetssikring omkring POCT ikke er begrænset til en funktion eller profession, men at alle, der er involveret i anvendelse af POCT ved borger/patienter, bliver omfattet af kvalitetsprocedurer for at opnå den bedst mulige patientsikkerhed.

Der er stor forskel på opbygningen af de POCT anvendende funktioner udenfor sygehusregi. Det er derfor vigtigt, at kvalitetsansvarlig bioanalytiker (biokemisk afdeling) i samarbejde med den relevante funktion og dens ledelse får gennemgået kvalitetsproducerer i forhold til, hvordan det rent logistisk kan tilpasses den enkelte funktion. F.eks. er det meget forskelligt, hvor mange POCT-brugere, der er i de enkelte funktioner, og hvordan adgangen er til at kunne aflevere blodprøver til parallelanalyser, samt hvordan prøverne kan opbevares ved evt. transport.

Administrationen kan opleves som en barriere for deltagelse i kvalitetssikring, hvis f.eks. flere formularer skal udfyldes på flere forskellige sider, som ikke anvendes i den normale drift.

IT-systemerne kan også opleves som en barriere ved kvalitetssikring, hvis de f.eks. skal anvendes med jævne mellemrum for at opretholde adgang.

Det er derfor generelt vigtigt at arbejde med at optimere administration og IT, da udfordringer med disse kan være en medvirkende faktor til at deltagelsen i kvalitetsprocedurerne falder.

Tilliden til POCT-apparatur spiller ind på brugerens indstilling til kvalitetssikring, da tilliden til den analytiske proces kan medføre en ubegrundet tillid til andre ikke kvalitetssikrede led i proceduren (præanalyse og postanalyse). Det er et parameter, som den kvalitetsansvarlige bioanalytiker skal være opmærksom på, da der derved kan opstå en falsk tiltro/tillid til POCT-apparatur, hvis en POCT-bruger aldrig har oplevet problemer med apparatur og dets resultater. Det kan derfor f.eks. være en god idé at inddrage forskellige patientcases, som kan være med til at belyse de potentielle fejlkilder ved POCT, som kan opstå ved manglende kvalitetssikring i alle led i proceduren.

Hvis POCT-brugerne oplever, at kvalitetssikring bidrage til både patient- og personalesikkerhed, vil opfattelse af kvalitetssikringen være positiv og ikke opleves som en form for kontrol af deres faglige kompetence. Det er derfor vigtigt at den kvalitetsansvarlige bioanalytiker (biokemisk afdeling) italesætter dette og sætter kvalitetssikring i spil i forhold til både patient- og personalesikkerhed.

Dette er en vigtig faktor, da relationen spiller en rolle i forhold til POCT-brugerens engagement og deltagelse i kvalitetsrelateret arbejde. Det er derfor væsentligt at arbejde på at etablere en god relation mellem de involverede partner, da dette har en positiv indflydelse på tilgangen til kvalitetssikring. Dette kan opnås på flere måde, men en god relation opstår ofte i mødet mellem de involverede partner fremfor en mere skriftlig eller telefonisk kommunikation.

Det er vigtigt for den kvalitetsansvarlig bioanalytiker (biokemisk afdeling) at gøre kvalitetssikring kontekst relevant, da dette fremmer engagement og deltagelsen i kvalitetssikringen. Dette kan igen blandt andet gøres ved at inddrage forskellige patientcases, som kan være med til at belyse relevansens i forskellige situationer.

Det er vigtigt, at oplæring og kompetenceudvikling foregår i samarbejde med en kvalitetsansvarlige bioanalytiker (biokemisk afdeling), da denne sammenkobling vil medføre et godt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Det er derfor vigtigt, at dette inddrages i en procedure for, hvordan nyansatte POCT-bruger oplæres i forhold til kvalitetssikring af POCT.

Faglig sparring og opfølgning blandt POCT-brugerne er afgørende ved tvivlsspørgsmål i kliniske praksis. Det opleves som mest effektiv, når den gennemføres i samarbejde med relevante specialister. Denne tværfaglige kobling kan føre til et stærkt samarbejde mellem kvalitetsansvarlig bioanalytiker (biokemisk afdeling) og POCT-brugerne samt til et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler. Det er derfor vigtig, at det gøres nemt for POCT-brugerne at kommen i kontakt med den kvalitetsansvarlig bioanalytiker, også udenfor det fastlagte kvalitetsarbejde, så denne bliver det primære valg, når det drejer sig om kvalitetssikring af POCT.

Relevant Quality Assurance of Point-of-Care Testing in Emergency Home Health Nursing: An analysis of factors affecting Clinical Practice
Artiklen undersøger, hvilke faktorer der påvirker kvalitetssikring af patientnære analyser (POCT) i kommunal akut hjemmesygepleje.