Self-Compassion

Hvordan støtter vi sygeplejestuderende i at håndtere et følelsesmæssigt krævende arbejde med henblik på at yde professionel omsorg?

I sygeplejen kommer vi tæt på mennesker i svære livssituationer. Samtidig er den kliniske praksis ofte forbundet med travlhed og følelsesmæssigt belastende situationer. For at kunne yde en nærværende og engageret omsorg, kræver det af sygeplejersker, at de både kan se og tør handle på patientens lidelse, når de selv bliver påvirket af travlhed eller svære følelser.
I projektet har vi fokus på at styrke de studerendes self-compassion med henblik på at yde professionel omsorg.

Herunder kan du finde viden og materiale relateret til emnet.

Viden og materiale indenfor følgende områder

Self-compassion bygger på en forståelse af, at professionel omsorg (compassion) er forbundet med både en eksistentiel dimension, der anerkender, at lidelsen er et grundvilkår for alle mennesker, og at det er meningsfuldt at lindre lidelse. Dernæst en psykologisk dimension, der anerkender, at professionel omsorg (compassion), kan være forbundet med svære følelser i os selv, der skal håndteres for at vi kan yde professionel omsorg.

Self-compassion er derfor, at vi anerkender lidelsen som et eksistentielt grundvilkår og at vi tager konstruktivt vare på vores egne svære følelser med henblik på at yde professionel omsorg. Self-compassion udspringer af det engelske ord, compassion, der betyder professionel omsorg.

I et internationalt review defineres compassion af Strauss et al med fem elementer:

  1. At anerkende lidelsen i den anden
  2. At forstå, at lidelsen er et fælles vilkår for alle mennesker
  3. At føle sig forbundet med den person, der lider og ønske at lindre lidelsen hos den anden
  4. At udholde de svære følelser, der er forbundet med det
  5. At handle for at lindre lidelsen

Referencer:
C Strauss, BL Taylor, J Gua, W Kuyken, R Baer, F Jones & K Cavanagh. What is compassion and how can we measure it? A review of definitions and measures, 2016. Clinical Psychology Review 47, p 15–27.

Kontaktpersoner