Nyt og udvidet læsebegreb kan åbne bøgerne for flere

Læser du for at få en god oplevelse? For at få mere viden? For at udvide din horisont? Fordi du gerne vil læse de store klassikere?

I en ny gennemgang af forskningen i læsningens drivkræfter kortlægger forskningschef Thomas Illum Hansen de mekanismer, der kan få os til at gribe en roman, lytte til en lydbog, fordybe os i en fagbog, sluge en krimi, nyde en tegneserie eller citere et digt.

Kortlægningen giver et billede af et bredt og udvidet læsebegreb og er også mundet ud i en model, der forklarer hvad der er på spil, når vi læser. Modellen er udviklet til medarbejdere og ledere på folkebibliotekerne for at gøre dem bedre i stand til at imødekomme publikum og bidrage til en stærkere og bredere læsekultur i Danmark.

”Folkebibliotekerne kan bruge modellen på flere planer – internt og eksternt. Først og fremmest tilbyder den på både nationalt og lokalt niveau en ramme for en diskussion af folkebibliotekets arbejde med læsning i bred forstand og en tydeliggørelse af, hvad bibliotekets særlige værdi og indsats er på området,” siger Thomas Illum Hansen.

For det er langtfra det samme, der får os til at åbne en bog. Ifølge Thomas Illum Hansen kan man læse med både gnist, grund, gejst og glød. I modellen beskriver han det således:

Fire måder at gå til bøgerne på: Gnist, grund, gejst og glød

(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

• Læselyst er som en gnist, der fænger umiddelbart i nuet og har en impulsiv og sanselig karakter, idet man bliver grebet og glemmer sig selv og sin omverden.
• Læsemotivation bygger på en grund, der ofte består af flere rationelle motiver, som fx at man gerne vil vide noget, kunne noget, bestemme noget eller belønnes og anerkendes af andre.
• Litteraturengagement kommer til udtryk som gejst, fordi det næres i kulturelle sammenhænge, hvor sociale handlinger og åndsliv blæser liv i læsningen og får dens ild til at flamme op.
• Litteraturinteresse er som en glød, der er vedholdende, selvstændig og selvantændelig, fordi man tillægger litteratur en vedvarende værdi i sig selv som genstand for fordybelse.

De fire felter i modellen udelukker ikke hinanden, og den typiske læser motiveres ikke kun på én måde. Ifølge de empiriske studier i litteraturgennemgangen vil den enkelte læser tværtimod typisk være drevet af flere kræfter og påvirket af faktorer, der vil variere og blive vægtet forskelligt afhængigt af såvel det omgivende miljø som læserens temperament, forudsætninger og erfaringer.

Et stigende antal kulturforbrugere er, hvad man inden for kultursociologien betegner som altædende, da de har et bredt og alsidigt kulturforbrug.

Ind i en privat læseboble eller ud på litteraturscenen?

Hvis man gerne vil se nærmere på sine egne motiver for at læse, kan man fx granske modellens uddybning af læserens forhold til sig selv under læsningen:

• Selvforglemmelse:  Læsning drevet af umiddelbar lyst og indre drivkræfter er kendetegnet ved, at man bliver grebet af teksten, opslugt og glemmer sig selv og sine omgivelser.
• Selvregulering: Læsning drevet af rationelle motiver og begrundelser er kendetegnet ved en høj grad af målrettet impulskontrol, idet man regulerer sine behov og følelser ud fra mål og formål, der stabiliserer ens læsemotivation over tid.
• Selviscenesættelse: Læsning drevet af deltagelse i sociale praksisser er kendetegnet ved, at man forhandler mening og identitet i fællesskab med andre, idet man iscenesætter sig selv som en engageret læser, hvor litteratur gør en forskel.
• Selvdannelse: Læsning drevet af litterær interesse er kendetegnet ved, at man har sans for litteraturens kvaliteter og værdsætter de perspektiver og fremmederfaringer, der er med til at forme ens selvopfattelse og udvide ens forståelseshorisont.

Bibliotekets mulighed for at blive skarpere

Tilsammen udgør de fire felter en model for læse- og skrivekultur, som folkebibliotekerne rundt i landet fx kan bruge til at evaluere eller udvikle de tiltag, de gør for at formidle information, viden og kultur til borgerne. Fx ved at blive skarpere på deres position i forhold til andre kulturaktører, eller hvad bibliotekets brugere gerne skal have med sig – hvadenten det er en stak fagbøger, en god roman, efterklangen af en oplæsning eller noter fra en skriveworkshop med en forfatter.

Modellen blev gjort tilgængelig for alle landets biblioteker i foråret 2023 og er nu offentliggjort på læsesporet.dk sammen med en række forslag til, hvordan den kan bruges, og en supplerende baggrundsartikel af Thomas Illum Hansen og Lisbet Vestergaard.