Mål om bæredygtighed i skolen udfordrer vores forståelse af uddannelse og dannelse

Blandt forskere, uddannelsesfolk og politikere er der en fælles erkendelse af, at skoler og uddannelser er helt afgørende aktører for en mere bæredygtig udvikling. Der er med andre ord et samfundsmæssigt pres på at få bæredygtighed ind i klasselokalerne, så eleverne kan lære at skabe nye, bæredygtige løsninger.

Men når samfundet sætter normative mål for undervisningen om, at vi vil have eleverne til at handle bæredygtigt, opstår dilemmaer for vores forståelse af uddannelse og dannelse. Kan madkundskabslæreren f.eks. vælge at undlade kød i undervisningen og stille eleverne til opgave at udvikle en plantebaseret udgave af pasta med kødsovs? Eller skal læreren rettere blot formidle, hvad forskningen kan vise om klimaaftrykket af oksekød og grønne alternativer og lade eleverne selv vælge?

Når samfundets udfordringer bliver uddannelsernes formål

”Når vi introducerer uddannelse for bæredygtig udvikling i skolen, kan vi ikke blot spænde de samfundsmæssige ønsker for vognen. Det vil føre til moraliserende undervisning. Hvis undervisningen får som mål at påvirke eleverne til en bestemt adfærd, vil det stride mod dannelsens formål, nemlig selvstændig stillingtagen,” siger Stefan Ting Graf, docent i almen didaktik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Sammen med professor emeritus Ellen Krogh og professor Ane Qvortrup, begge fra Institut for Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet, er Stefan Ting Graf redaktør af forskningsantologien Bildung, Knowledge, and Global Challenges in Education. Didaktik and Curriculum in the Anthropocene Era (Dannelse, viden og globale udfordringer for uddannelser. Didaktik og curriculum i den antropocæne tidsalder), der netop er udkommet på forlaget Routledge.

I antologien analyserer de og en række internationale forskere den grundlæggende udfordring, som vores skoler og uddannelser står over for, når de på den ene side skal danne elever til at tage egne valg, skabe egne meninger og gøre egne handlinger, og på den anden side skal uddanne med et mål om bæredygtig udvikling.

Skal forholde sig til normativitet uden moralisering

Forholdet mellem politik og pædagogik er omdrejningspunkt for bogens afsluttende kapitel, skrevet af de tre redaktører. I deres analyse af fremtrædende pædagogiske teoretikere viser de, at der er en lang tradition for at holde fast i et armslængdeprincip mellem politik og pædagogik.

”Mens opgaven for politik er at løse vores udfordringer med bæredygtighed, så er skolens opgave, at eleverne lærer at forholde sig til bæredygtighed ud fra præmisserne for en pædagogisk praksis,” siger Stefan Ting Graf.

Kapitlet omtaler også, at der findes forskere, som argumenterer for en ’neutral’ undervisning, som forlader sig udelukkende på, hvad der er videnskabeligt sandt. Men det er en position, der er svær at forsvare, siger Stefan Ting Graf:

”Det ligger i videnskabens DNA at være indbyrdes uenig. I et moderne samfund, og med pædagogik forstået som opfordring af eleven til selvstændighed, kan undervisningens indhold kun bygge på pluralitet, dvs. at tage afsæt i det kontroversielle i emnerne og vise forskellige synspunkter på en sag. Det er det, skolen kan, hvis den ikke vil være moraliserende.”

Ifølge Stefan Ting Graf anerkender de fleste pædagogiske forskere og andre skolefolk dog, at undervisningen nødvendigvis må være normativ, og at underviseren er nødt til aktivt at forholde sig til denne normativitet.

”Normativitet bliver en særlig udfordring, når samfundsproblemer bliver en del af undervisningen. Den diskussion har stor betydning for lærere, for de skal i praksis balancere mellem relativering og moralisering. Diskussionen angår også udviklere af læremidler, som skal tage stilling til, hvordan materialerne belyser bæredygtighed og samtidig understøtter elevernes dannelse. Så udfordringerne med normativitet i undervisning bør vi diskutere mere,” afslutter Stefan Ting Graf.

FAKTA OM BOGEN

Forskningsantologien Bildung, Knowledge, and Global Challenges in Education. Didaktik and Curriculum in the Anthropocene Era (Dannelse, viden og globale udfordringer for uddannelser. Didaktik og curriculum i den antropocæne tidsalder) udgives på forlaget Routledge og udkommer d. 9. september.

Redaktørerne er: professor emeritus Ellen Krogh og professor Ane Qvortrup, begge fra Institut for Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet, og docent Stefan Ting Graf fra Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Gennem antologiens ni bidrag analyseres, hvordan forskellige uddannelsestraditioner kan give bedre forståelse for denne udfordring. Og de spørger, om mere viden er vejen frem, som er traditionen i de angelsaksiske lande, eller om mere dannelse er løsningen, som er det traditionelle argument i de nordeuropæiske lande.

Bogen henvender sig til forskere og studerende inden for uddannelsesteori, pædagogik og didaktik. Bogen kan købes via forlagets hjemmeside.