Skoleforsker Stinus Storm Mikkelsen har netop udgivet den afsluttende rapport på baggrund af en undersøgelse af målstyringens betydning for undervisningskvaliteten i skolen.
Undersøgelsen er delvist finansieret af Danmarks Lærerforening, og er designet og gennemrført frit af forskere på UCL. Lektor Stinus Storm Mikkelsen er hovedforfatter af slutrapporten i undersøgelsen, som bygger på interview med 19 fokeskolelærere i Københavns Kommune og syv ansatte i Aarhus Kommune.
- Formelt har vi en blød mål- og resultatstyring i Danmark, men jeg vil påstå, at den har nogle af de samme pædagogiske, didaktiske og psykologiske virkninger som en hård resultatstyring, siger lektor Stinus Storm Mikkelsen om målstyringens betydning for undervisningskvaliteten til Fagbladet Folkeskolen.
De kvalitative interviews ligger i forlængelse af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse med samme tema blandt 1.513 lærere og børnehaveklasseledere på folkeskolerne i landets to største kommuner.
Spørgeskemaundersøgelsen viste, at knap halvdelen af lærerne mener, at synlige mål fylder unødvendigt meget i deres undervisning.