Ny artikel: Hvor dyb er deep learning?

Stefan Ting Graf har udgivet en artikel i bogen Didaktik and Curriculum in Ongoing Dialogue, som analyserer og sætter spørgsmålstegn ved taksonomier med formålet at undersøge, om det er muligt at skitsere andre former for taksonomier i undervisningen end de traditionelle. Artiklen berører begrebet deep learning, som ligeledes bliver kigget godt efter i sømmene.

Dato: 27.05.2021 - Forfatter: Kasper Duus

Kritisk tankegang på taksonomier

Artiklen Outline of a taxonomy for general Bildung har fokus på de traditionelle taksonomier og sætter spørgsmålstegn ved brugen af disse i undervisningssammenhæng. Der er kommet mange udgivelser i Danmark omkring de traditionelle, klassiske taksonomier, som alle har en bestemt bagvedliggende logik i forhold til, hvad undervisning går ud på.

Helt overordnet set kan man tale om to traditioner for uddannelse: Curriculum-traditionen og didaktik-traditionen. De to traditioner har forskellige opfattelser af, hvordan læreruddannelsen, skolen og undervisningen er skruet sammen, og det er ikke tilfældigt at taksonomier bliver udviklet i Curriculum lande. Spørgsmålet er, om man kan udvikle en taksonomi, som tager afsæt i en dannelsesorienteret didaktik.

Et eksempel på en af de store, ældre taksonomier er Blooms gamle kognitive taksonomi som fortsat bruges i undervisning på trods af, at den er blevet grundigt kritiseret. I Stefan Ting Grafs øjne er det problematisk, fordi den har fokus på trinvise vidensformer og indholdstomme færdigheder eller kompetencer. Stefan Ting Graf fortæller:


”Undervisning og læring foregår ikke bare efter den her trinvise logik, som for eksempelvis Blooms taksonomi tager udgangspunkt i. Den afspejler nemlig ikke virkeligheden, selvom den stadig bruges. I virkeligheden går man jo anderledes til værks. Der bruger man rigtig mange vidensformer næsten samtidig og cirkulært. De vidensformer som jeg har forsøgt at knytte an til – som et foreløbigt bud – her stammer fra Carl Bereiter og indeholder foruden eksplicit viden også tavse, emotionelle, biografiske og regulative dimensioner, herunder fx vigtige episoder i ens liv, og hvordan den slags viden bliver inddraget i undervisningen.”

Deep learning og high skills

”Det er lidt sjovt med metaforikken i det pædagogiske sprog”, fortsætter Stefan Ting Graf. Han konstaterer, at deep learning er det nye sort, og at det forekommer som om, ’deep learning’ er dybere end dyb læring. Udtrykket dyb er i sig selv forførende – for hvem vil være overfladisk – og det bliver tilsyneladende endnu mere, når det er på engelsk. Stefan Ting Graf tilføjer lakonisk at ”deep learning bliver forklaret med high skills”.

Hvad er i grunden dyb læring? Det spørgsmål stiller Stefan Ting Graf også i artiklen og forsøger samtidig at komme med et mere nuanceret svar:

”Som Carl Bereiter siger, så er dyb læring ikke nødvendigvis et spørgsmål om såkaldt generiske, high skills som fx problemløsningskompetence som kan overføres til alle domæner. Problemløsning i forhold til en motor som er i stykker er noget andet end problemløsning i matematik eller samfundsfag. Dyb læring er derimod et spørgsmål om at vide dybe ting omkring noget konkret. At fikse en motor kræver ret konkret viden om dens opbygning og funktion inklusive den taktile og kropslige fornemmelse af at manipulere med delene. Det vil sige, at det er en anden opfattelse af dyb, simpelthen. Dyb læring er dermed sagt ikke lig med high skills, som det ellers bliver udtrykt i mange af de traditionelle taksonomier.”

Forslag til taksonomi

I artiklen kommer Stefan Ting Graf med en skitse til, hvordan en taksonomi med et dannelsesorienteret afsæt kan se ud, hvor der er fokus på at koble forskellige vidensformer og indholdsområder, og hvor niveautænkning er anderledes. I stedet for at koble niveauer til skills, så kan man koble dem på indhold. Niveauer kan kobles på forskellige indholdsområder og faser af undervisningen. Taksonomien skal således være mere elastisk og bred med fokus på et bredere spektre af vidensformer. Stefan forklarer:

”I en undervisningssammenhæng, der knytter an til tidligere erfaringer fra elever, vil episodisk viden være vigtig at have med, mens den episodiske viden måske ikke er lige så vigtig, når man dykker ned i en matematisk grundproblem, hvor man forsøger at forstå, hvordan matematisk tænkning fungerer. I den situation bliver man mere abstrakt og kommer dermed væk fra episodisk viden. Men det kan så være, at man til sidst i forløbet kommer tilbage igen, hvor andre vidensformer vil spille en større rolle end den rent definitoriske, når man ønsker at tilbagekoble den nye faglige viden til verden igen.”

Med den tankegang i baghovedet er Stefan Ting Graf i fuld gang med at skitsere videre på taksonomien om, at der er mange vidensformer, der defineres undervejs i de forskellige faser af undervisningen og i forhold til forskellige typer af indhold.

Dyb læring i undervisning er derfor mere end bare skills og kompetencer. Der er fokus på at komme ned i dybden med detaljerne samt at forstå sammenhænge. Den tankegang er beslægtet med det eksemplariske princip, som vi kender fra didaktikken.