Ny forskning undersøger sammenhængen mellem praktik og lærerstuderendes tro på egne evner som lærer

I dag afholder Læreruddannelsens Ledernetværk national læreruddannelseskonference. Emnet er samarbejdet mellem skole og uddannelse om integreret praktik, som er en prioriteret del af den kommende, nye læreruddannelse.

Men hvordan bidrager praktikforløb til de studerendes tilblivelse som lærere? Hvad gør praktikken for nye lærerstuderendes tro på egne evner i forhold til at kunne deltage i lærerpraksisser? Og hvordan hænger denne tro på egne praksisevner sammen med frafald?

Disse spørgsmål undersøger Tine Nielsen, lektor ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, sammen med undervisere og praktikkoordinatorer fra læreruddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Fra akademisk self-efficacy til praksis self-efficacy

Undersøgelserne foregår ved hjælp af mixed methods og moderne psykometriske metoder, der tilsammen kan undersøge og måle de lærerstuderendes tro på egne evner ift. at kunne indgå i lærerpraksisser.

Denne tro på egne evner kaldes for praksis self-efficacy. Begrebet læner sig op ad det som i fagtermer kaldes akademisk self-efficacy, som kan beskrives som den studerendes tro på egne evner ift. at kunne lære uddannelsens teoretiske indhold.

Læs mere om begrebet akademisk self-efficacy, hvad det betyder for chancen for succes i uddannelse, og hvordan man som underviser kan fremme self-efficacy i denne artikel.

Tine Nielsen har tidligere valideret danske skalaer til at måle akademisk self-efficacy hos lærerstuderende, både før og under studiet:

”Vi har blandt andet vist, at lærerstuderendes pre-akademiske lærings self-efficacy forudsiger deres lærings self-efficacy i starten af andet semester på læreruddannelsen: Jo højere pre-akademisk self-efficacy før studiestart, jo højere lærings-self-efficacy i starten af andet semester,” siger Tine Nielsen.

Undersøger sammenhængen mellem praksis self-efficacy og praktik

I den nye undersøgelses spørgeskemaer bliver de studerende spurgt ind til, hvor sikre de er på, at de kan det, der skal til for at kunne indgå i forskellige lærerpraksisser. Spørgsmålene stilles til de studerende både før og under den første praktik, som er organiseret som et udstrakt praktikforløb med en periode med enkeltdage på praktikskoler, en koncentreret blokpraktik og sidst igen enkeltdage. Desuden gennemføres en række interviews og indhentes materialer fra de studerende.

”Med dette håber vi på at få nogle første svar på, hvordan de studerendes praksis self-efficacy påvirker deres praktikforløb, og hvordan praktikforløbet påvirker de studerendes praksis self-efficacy”, siger Tine Nielsen.

Kan måske mindske frafald

Første praktikforløb kan være udfordrende og opleves for nogle studerende som et slags ’praksischok’. Derfor mener Tine Nielsen, at det er vigtigt at undersøge, hvilke lærerpraksisser det konkret er, de studerende er usikre på, om de har, hvad der skal til for at kunne deltage i, under praktik.

”Med denne viden vil vi kunne se, om der er en sammenhæng mellem de studerendes praksis self-efficacy og frafald, og dermed potentielt forebygge frafald med indsatser, der styrker de studerendes self-efficacy,” siger Tine Nielsen og fortsætter:

”Med videreudviklingen og brugen af vores redskaber i nye undersøgelser, vil vi få helt ny viden om den rolle praksis self-efficacy og praktik spiller for lærerstuderendes udvikling frem til professionsparate lærere ved afslutningen af studiet. Viden som vil kunne bringes i spil i uddannelserne og øge sandsynligheden for, at de studerende klarer sig godt gennem studiet.”