Confirmation bias, også kendt som bekræftelsesbias, refererer til den menneskelige tendens til at søge information, der bekræfter ens egne overbevisninger. Dette fænomen forekommer ofte ubevidst, hvor vi måske slet ikke lægger mærke til modstridende information. I andre tilfælde anvender vi motiveret ræsonnering for at afvise information, der ikke stemmer overens med vores synspunkter. En teori er, at confirmation bias opstår for at undgå kognitiv dissonans, en psykologisk tilstand af ubehag, der opstår på grund af manglende konsistens mellem holdninger og handlinger.
Confirmation bias er særlig udbredt, når vi søger og fortolker information. Hvilket link vælger du, når du søger på Google? Er det linket med den fængende overskrift, der synes at give præcis det, du leder efter, eller vælger du linket med den modsatrettede konklusion? Og hvad med den videnskabelige artikel, der udfordrer din hypotese? Finder du fejl i studiets design og konkluderer, at det ikke længere er relevant, eller er du villig til at revidere dit verdensbillede?
Vi kan også finde eksempler på confirmation bias i hverdagen: En kvinde ønsker, at hendes mand altid slår toiletbrættet ned efter brug. Hver gang brættet ikke er slået ned, ser hun det som bekræftelse af sin hypotese om, at han med vilje undlader det. Når brættet derimod er slået ned, lægger hun måske ikke mærke til det. Hendes mand oplever det modsatte og lægger dermed ikke mærke til, når brættet ikke er slået ned. Hvis han havde lagt mærke til det, ville det naturligvis være blevet gjort.
Hvad tænker du resultatet ville være, hvis man i ovenstående tilfælde forsøgte at modbevise, eller falsificere sin egen teori? Det er ikke tilfældigt at falsifikation er et centralt princip i videnskabelig metode.
