Dirigent, samspiller eller improvisator: Hvordan pædagoger kan mødes med børn om science

• Science-dirigenten
• Science-samspilleren
• Science-improvisatoren

Tre måder, hvorpå pædagoger kan forholde sig med en undersøgende science-tilgang i en pædagogisk kontekst. De tre måder foldes ud af Stine Mariegaard i en ny artikel udgivet i tidsskriftet Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse.

Stine Mariegaard har kombineret et internationalt litteraturstudie med teori om børneperspektiver og observationer i pædagogisk praksis. Dermed har hun analyseret sig frem til de tre måder at forholde sig på og navngivet dem med inspiration fra musikken.

Dirigenten igangsætter planlagte science-aktiviteter og giver rammer og struktur.

Samspilleren ser og sanser, hvad børnenes nysgerrighed retter sig mod og fastholder science-perspektivet. Fokus kan ændres, hvis børnene retter opmærksomheden på et andet naturfænomen, fx hvis de pludselig bliver mere optaget af biller end orme.

Improvisatoren har ikke en forhåndsskrevet plan, men tager udgangspunkt i børnenes leg og beslutninger og improviserer science-perspektivet frem.

De tre måder er alle legitime, og det er op til den professionelle pædagog at vælge kvalificeret mellem dem, understreger Mariegaard.

Science-dirigenten:

Formål: At anspore børn til at fokusere på science ved at spejle en videnskabelig praksis ("act like real scientists").

Barnets rolle: Barnet agerer inden for IBSE-processens rammer og spejler voksne videnskabsfolk. Handler aktivt, hands-on.

Pædagogens rolle: Pædagogen er ansvarlig for temaet, stiller åbne undersøgelsesspørgsmål, faciliterer IBSE-processen og sikrer, at børnene deltager aktivt.

Læringsmiljø: Forberedt, tilrettelagt, voksen-initieret.

Science-samspilleren:

Formål: At alle børn får muligheden for at opnå science-kompetencer ved at deltage aktivt i sciencelignende praksisser.

Barnets rolle: Aktivt, har indflydelse på science-emne og proces. Fokus på at dele viden, udvikle ideer sammen med andre børn og med pædagogen. Medbestemmende mhp. at aktiviteterne skal være meningsfulde for barnet her og nu.

Pædagogens rolle: Faciliterer, understøtter ved at stille spørgsmål, der har relation til børnenes liv, og som de kan undersøge. Give rum, tid og plads til dialog og samarbejde om ideer og måder at konstruere løsninger på.

Læringsmiljø: De umiddelbart tilgængelige materialer, også materialer hentet udefra, dvs. ting, der skal findes eller købes. Vekselvirkning mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter.

Science-improvisatoren:

Formål: Udgangspunktet er, at barnet har ret til viden om science og indflydelse på eget liv. Erfaringsdannelse er centralt, og science-erfaringer understøttes af pædagogen, men initiativet er barnets.

Barnets rolle: Børnenes stemmer og beslutninger forfølges. Nysgerrigheden er drivkraft, og børnene deltager aktivt i science-processer, som her kan se meget forskellige ud.

Pædagogens rolle: At observere børns ageren og se muligheder for at opmuntre, understøtte eller muliggøre børns undersøgelser og eksperimenter. Pædagogen er opfindsom og finder alternative udtryksformer ved at lade børn visualisere deres overvejelser.

Læringsmiljø: Materialer i de daglige omgivelser og/eller noget, der findes eller købes. Børneinitierede undersøgelser. Børn og pædagoger kan søge viden på iPad sammen.

Pædagogen skal se anslaget til science

Hvilken forholdemåde skal man så vælge som pædagog, hvis man gerne vil i gang med at arbejde med science? Hvilken rolle kan man begynde med?

"Det er ret personafhængigt," siger Stine Mariegaard og fortsætter:

"Men jeg vil vove at sige, at det vigtigste for pædagoger er at kunne se anslag eller tegn på science, altså den metodiske side af en undersøgelsesbaseret tilgang.

Så det gode råd er at kende til det at stille spørgsmål, observere, sanse, sortere og kategorisere, måle, tælle og veje, afprøve og eksperimentere. Det kan bruges som afsæt til en undersøgelse af verden omkring os, og med dette afsæt kan pædagogen vælge en primær forholdemåde, vel vidende at det i praksis vil være flydende og dynamisk, hvordan pædagogen forholder sig."

Artiklen kan findes på https://tidsskrift.dk/FPPU/issue/view/10006