Fokus på smag motiverer til læring og bygger broer i børn og unges liv

I Smag for Livets gratis, digitale læringsunivers, Fag med Smag, har forskere, didaktikere, praktikere og undervisere sammen udviklet over 70 undervisningsforløb til hele grundskolens fagrække samt en række fag på de fødevarefaglige erhvervsuddannelser og på gymnasieniveau. Læremidlerne inkluderer film, plakater, elevark, spil m.m., der bringer smagen i spil i undervisningen. Forløbene er baseret på smagsdidaktisk teori og praksis, som centret har udviklet, og øvrige fagligheder og praksisser inden for gastrofysik, sensorik, antropologi og madhåndværk. Materialerne gør på forskellige måder brug af smag som et værktøj til undervisningen og elevernes læring om det givne emne.

Til de fødevarefaglige erhvervsskolefag er smagen altid i fokus i det faglige indhold. Forløbene til grundskolen og gymnasiet peger tillige ind i mange andre fagligheder og emner, hvor smagen bliver brugt didaktisk til at åbne faglighederne op på nye måder. Således kan eleverne både lære om smag i f.eks. madkundskab eller fysik/kemi, og de kan lære gennem smag i f.eks. danskfagets arbejde med skrivning, litteratur eller billedanalyse.

Effektfuldhedsundersøgelserne af undervisning i grundskolen har undersøgt forløb til undervisning i dansk, engelsk og matematik (fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling) og viser, at undervisning med smag som didaktisk middel motiverer og engagerer eleverne i højere grad end traditionel undervisning.

Eleverne giver udtryk for, at undervisningen er mere spændende, og de oplever, at den praktiske og eksperimentelle undervisningstilgang er en fordel. Fokus på smag hjælper eleverne i deres læreprocesser ved at gøre ellers abstrakte emner (fx ordsprog) konkrete. Resultaterne viser således, at ”elevers tilegnelse af fagligt indhold i eksempelvis matematik og sprogfag kan hjælpes på vej, når egne smagserfaringer og præferencer anvendes til at bygge bro til fagligt indhold.”

Særligt de fagligt svage elever ser ud til at have fordel af dette. Brugen af smag, æstetiske læreprocesser og den undersøgende tilgang, som forløbene indeholder, gør det lettere at fastholde elevernes motivation, opmærksomhed, faglig interesse og engagement. Eleverne sætter her pris på muligheden for at bringe egne erfaringer og præferencer i spil, uden at der er ”et forkert svar”.

Omvendt er der en mindre gruppe af elever, der foretrækker mere traditionel undervisning, og som kan have svært ved at se meningen i at arbejde med smag. Det betyder dog ikke, at disse elever nødvendigvis har lært mindre, end de plejer.

Undersøgelserne peger også på, at køkkenet kan skabe rum for små succesoplevelser, som gør det synligt og muligt at dele, når noget lykkes. Eleverne oplever at lære af egne fejl og tillader sig selv at eksperimentere, og får med andre ord tro på egne evner til at lære og at skabe et godt liv.

Som en del af Smag for Livets indsats for at øge den faglige stolthed blandt eleverne, og på sigt at mindske frafald og gøre det mere attraktivt at søge optag på erhvervsskolerne, har centret 1) etableret gastro- og fermenteringslaboratorier, der kan række ud fra uddannelse til erhverv, 2) kompetenceudviklet faglærere inden for gastrofysik, sensorik og håndværk, 3) produceret erhvervsskolerettede digitale læremidler på basis af ny, forskningsbaseret viden, der kan perspektivere og udvikle håndværk og 4) gennemført formidlingsaktiviteter for og med kokkeelever til skoleelever og den brede befolkning.

Den eksterne evaluering konkluderer, at Smag for Livet med bl.a. dette har givet et stærkere teoretisk ophæng til de praktiske elementer af gastronomuddannelserne og til madkundskabsfaget både på professionshøjskole- og grundskoleniveau. Kokkefaget har fået en øget forståelsesmæssig dybde om mad, smag og håndværket i køkkenet, og faglærerne har gennem nyudviklet undervisning i særligt sensorik og fælles udadvendte formidlingsaktiviteter fået ny inspiration til undervisning.

De deltagende kokke- og naturfagslærere fremhæver i forbindelse med den eksterne evaluering, at et særligt udbytte ved den undervisning, som er udviklet og gennemført med Smag for Livet, er, at det eksperimenterende rum skaber plads til samtaler, der tager afsæt i konkrete aktiviteter, som eleverne er fælles om, ”men hvor samtalen løftes fra den konkrete og praksisnære samtale om mængden af ingredienser og indhold i opskrifter til samtaler om erindringer, følelser, sanser, holdninger, æstetik.”

Endelig giver såvel elever som faglærere udtryk for, at Smag for Livets eksperimenterende tilgang til mad, smag og undervisning gør det muligt at skabe rum og kontekster for faglig fordybelse og udforskende arbejde med mad og smag. De har fået et bredere perspektiv på mad og smag med fokus på æstetik, samtale og refleksion, og undervisningens øgede medbestemmelse giver højere grad af engagement. Samlet understøtter projektet – og tilgangen til de fødevarefaglige fag, håndværk og viden – den faglige stolthed.

Faglærere og elever har i høj grad deltaget aktivt og formidlende i Smag for Livets udadvendte aktiviteter. Her har de oplevet at have lært både konkrete, praktiske færdigheder og nye tilgange til madlavning. Både her og i undervisningen har de også oplevet at lære af deres fejl og at tillade sig selv at eksperimentere.

På de fødevarefaglige erhvervsuddannelser udgør smag en helt grundlæggende faglighed. Her kan effektfuldhedsundersøgelserne vise, at deltagerne gennem undervisningsforløb og formidlingsaktiviteter udviklede deres ordforråd om smag og knyttede begreber fra synsninger og personlige vurderinger til beskrivelser af fx grundsmage, teksturer og smagsnuancer i et professionelt fagsprog.