Lyt med: Nordiske skolers erfaringer under coronapandemien

Hvordan har to år med corona påvirket elever, lærere og skoler i Norden? Du kan lytte med online, når forskere og ministre mødes 17. februar.

Dato: 04.02.2022 - Forfatter: Eva Rymann

Hvordan er elever, lærere, forældre og skoleledere blevet påvirket af de mange tiltag og restriktioner under coronapandemien? Hvad kunne have været gjort anderledes, og hvad kan politikere, lærere og skoleledere lære af hinandens indsatser?

Lyt og se med på en livestream fra Oslo, når bl.a. professor Ane Qvortrup og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremlægger forskning og debatterer erfaringer fra to år med smittehåndtering, nedlukninger og onlineundervisning.

Livestreamen foregår d. 17. februar kl. 15 - 17 på dette link.

Arrangementet er organiseret af QUINT - Quality in Nordic Teaching, som UCL er en del af, i samarbejde med Universitetet i Oslo og NordForsk.