Ny rapport skal styrke skolers og bibliotekers samarbejde om at hjælpe børn og unge ud af læsekrisen

Undersøgelsen er lavet af læseforsker Stine Reinholdt Hansen og forskningschef Thomas Illum Hansen, Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Rapporten skal danne grundlag for indsatserne i projektet Børn og unges læseglæde: Et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne. De 35 deltagende kommuner skal nu i gang med at udvikle konkrete samarbejder og initiativer, der skal styrke børn og unges læsekultur.

Børn i læsekrise

Anledningen er de seneste års danske og internationale undersøgelser, der viser, at både læseglæden og læsefærdighederne hos børn og unge er faldende i en sådan grad, at forskerne nu kalder det kritisk. Børn i 4. klasse har ifølge læseundersøgelsen PIRLS nu dårligere læsefærdigheder end tidligere i løbet af de 15 år, PIRLS har undersøgt de danske elever, og kun et fåtal af dem kan rigtig godt lide at læse. Ydermere falder børn og unges lyst til at læse med alderen, viste undersøgelsen Børn og Unges Læsning 2021.

Ifølge læseforsker Stine Reinholdt Hansen har litteraturformidling til børn og unge været nedprioriteret politisk lige siden skolereformen i 2014, hvilket kan være en af forklaringerne på, hvorfor bøger og lydbøger er trængt i baggrunden i børn og unges hverdag.

Et nærliggende spørgsmål er derfor, hvordan skole- og folkebiblioteker kan arbejde bedre sammen for at imødegå denne læsekrise.

For at besvare det, er der brug for indsigt i og forståelse for hinandens fagligheder og vilkår, påpeger de to forskere. Rapporten tilbyder derfor to modeller – én om de faktorer, der motiverer til at læse, og én om de forskellige typer af samarbejde, skolernes Pædagogiske Læringscentre (PLC’er – tidligere kaldet skolebiblioteker) og kommunernes folkebiblioteker kan have.

Desuden rummer rapporten 7 faglige og strategiske anbefalinger praktikere, skole- og biblioteksledelser og en række cases, der belyser forskellige konkrete samarbejder.

Udfordret af strukturelle forskelle

”Skolerne er forpligtet på målstyret læsning for at lære, mens bibliotekerne arbejder for lyststyret læsning for at opleve,” siger forskningschef Thomas Illum Hansen om de forskellige formål og rammer, der i nogle kommuner spænder ben for samarbejdet mellem skoler og biblioteker.

”Forskellene præger naturligt nok måden, man tænker læsning og litteraturformidling på, men et samarbejde giver mulighed for, at skoler og biblioteker kan berige og supplere hinanden med deres forskellige fagligheder og faciliteter,” supplerer Stine Reinholdt Hansen.

Hun påpeger, at det i dag ofte er de mest privilegerede skoler og elever, der får de bedste tilbud om litteratur- og læseoplevelser, og at kommuner og skoler med projektet får mulighed for at se nærmere på, hvordan man kan samarbejde bedre og mere frugtbart.

”Samskabelse på tværs af institutioner kan bidrage til et mere stabilt, langvarigt og berigende samarbejde om at fremme børn og unges glæde ved læsning og litteratur,” siger hun.

I de syv faglige og strategiske anbefalinger anbefaler forskerne at styrke læsekulturen hos børn og unge i en tværfaglig, fælles indsats. Anbefalingerne lyder i overskrifter:

• Skab en fælles fortælling
• Invester i en stabil og langsigtet organisering
• Reflekter over jeres model for samarbejde om læsning
• Samarbejd om at udvikle alsidige materialesamlinger
• Bring flere fagligheder i spil
• Skab grundlag for en god kommunikation
• Anvend et udvidet læsebegreb

Fælles rytme, opbakning, rammer og fornyelse

Rapportens fire cases belyser detaljerne i fire forskellige måder at samarbejde på.

Blandt de gennemgående pointer fremhæver folkebibliotekarer og PLC-medarbejdere samstemmigt, at det er afgørende at etablere fælles kommunikationsplatforme, skabe tradition for at samarbejde, afstemme årshjul, aftale en mødefrekvens og finde en rytme i samarbejdet, så det understøtter en fortløbende kvalificering af samarbejdet.

En konkret advarsel lyder, at det skaber frustration og modstand, når traditioner bliver brudt, og man skal begynde forfra på grund af manglende politisk, økonomisk og ledelsesmæssig opbakning, misforståelser og manglende kommunikation, udskiftning af personale og/eller politiske ændringer af formål og rammer. Den gode organisering rummer derfor en vis kontinuitet og konservatisme, men der er også løbende brug for at forny og revitalisere samarbejdet på grund af blandt andet udviklingen i børn og unges læse- og medievaner og ændringer i omgivende samfund, skriver forskerne i rapporten.

Konsortiet bag den nationale indsats for børn og unges læseglæde består af syv parter:

Center for Anvendt Skoleforskning, CFU Danmark, Pædagogisk LæringsCenterForening, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Danmarks Biblioteksforening, de seks centralbiblioteker og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Kulturministeriet har afsat 8,7 mio. kr. til arbejdet frem til og med 2025.

Læs hele rapporten her

Foto: Joshuatree.dk