Som de første både nationalt og internationalt undersøger forskerne i dette projekt bl.a., hvordan lærerstuderendes self-efficacy for specifikke lærerpraksisser ændrer sig i forbindelse med deres praktik på skolerne, og om ændringerne hænger sammen med de studerendes muligheder for at indgå i disse praksisser.
I dette projekt undersøger Tine Nielsen, Gitte Gorm Larsen og Anders Houe Wisnewski, hvordan lærerstuderendes self-efficacy for 18 specifikke lærerpraksisser ændres i forbindelse med praktikker.
De undersøger også, som de første både nationalt og internationalt, om ændringerne i de studerendes self-efficacy for disse praksisser afhænger af de muligheder, de studerende har haft for at indgå i de 18 lærerpraksisser under deres praktik.
Desuden vil projektet kaste lys over sammenhængene mellem de studerendes praksis-specifikke self-efficacy og tidligt frafald fra læreruddannelsen.
Self-efficacy ≈ egen tiltro til, at man har, hvad der skal til for at løse en given opgave.
Projektets resultater vil danne grundlag for et vidensbaseret interventionsprojekt med henblik på at styrke de lærerstuderendes self-efficacy og mindske frafald på uddannelsen.
Projektet er støttet med 1.076.569 kr. fra UCL’s 2025-pulje af finanslovsmidler til forskning.