
Formålet med denne artikel er at bidrage med ny viden om, hvordan elevers deltagelse i skolens madordning kunne være et bidrag til maddannelse. Maddannelse er defineret som: tilegnelsen af kundskaber og færdigheder på madområdet, samt udviklingen af handlekompetence og dermed evnen til at kunne træffe kritiske, reflekterede og bevidste madvalg.
De forskellige former for deltagelse er indfanget via IVAC modellen (IVAC)med afsæt i den demokratiske sundhedspædagogik, der har fokus på graden af deltagelse i de forskellige faser af et forløb i skolen.
Casestudiet viser, at der er gode muligheder for at elevernes deltagelse i skolens madordning kan bidrage til maddannelse, desuden at der er en sammenhæng mellem deltagelsesformen og hvilke former for handlekompetence, som eleverne udvikler.
Casestudiet kan medvirke til at facilitere tilrettelæggelse af elevers deltagelse med afsæt i en demokratisk sundhedspædagogik i den nationale forsøgsordning for skolemad (2025-2028).
Dorte Ruge, Ph.d., Lektor Emerita & Ellen Ravn Habekost, Lektor, begge UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Læreruddannelsen i hhv. Odense og Jelling.
Formålet med antologien er at give pædagoger, lærere og studerende indenfor læreruddannelse, folkesundhed og ernæring viden om skolemad, og om hvad læring gennem måltider kan være.
Det svenske Livsmedelverket har udgivet en rapport der undersøger brugen af skolemad i Sverige og hvilken effekt det har på eleverne.
Et nyt norsk forskningsprojekt dokumenterer sammenhængen mellem lidt mad og dårlige præstationer i matematik og naturvidenskab.
Et nordisk netværk med fokus på skolemadens rolle i læring for bæredygtig udvikling.